Gårdmejeri skal levere luksus-oste til flyselskab

Oste fra Sønderhaven Gårdmejeri i Vendsyssel skal op at flyve med Singapore Airlines, der fremover vil tilbyde deres kunder på businessclass flere specialfremstillede luksusoste fra gårdmejeriet.

I godt et halvt år har passagerne, der flyver på businessclass med Singapore Airlines, fået serveret osten Comendante fra Sønderhaven Gårdmejeri.

Det var en succes, og nu udvider man samarbejdet, så det nordjyske gårdmejeri fremover også skal levere specialfremstillede oste til flyselskabet baseret på ønsker fra selskabets passagerer. Det skriver Mejeri.dk.

”Det bliver meget spændende at skulle arbejde endnu mere sammen med Singapore Airlines, for derved kommer vores oste langt omkring og ud til mange mennesker,” siger Preben Ørum, som sammen med sin kone, Marianne, ejer Sønderhaven Gårdmejeri til Mejeri.dk.

Køer og mejeri på samme adresse 

Sønderhaven Gårdmejeri er det eneste sted i Danmark, hvor malkekøer og mejeri ligger side om side. Dét, og virksomhedens forholdsvis beskedne størrelse, gør dem omstillingsparate og fleksible, så de kan efterkomme flyselskabets krav til ostene.

Eksempelvis skal ostene leveres i stykker af 150 gram, som tilberedes på flyet, og der er derfor en række regler i forhold til håndtering og servering. Derudover må osten heller ikke være for hård, så den kan skæres med knivene man må have ombord.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle