Gødning til korn og raps skal gradueres - gevinsten kan være færre efterafgrøder
Søren Beck håber, at pilotprojektordning om præcisionslandbrug kan give en positiv miljøeffekt og blive et virkemiddel i den målrettede regulering. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet MARK, maj 2018.

Søren Beck er en af 20 landmænd, som med støtte fra Landbrugsstyrelsen skal være med til at udvikle præcisionslandbrug. Gevinsten er en bedre udnyttelse af kvælstof til gavn for både miljø og bundlinje.

Derudover fritages han for at dyrke pligtige efterafgrøder på én hektar, for hver gang han har otte hektar præcisionslandbrug. Foreløbig har den største udfordring været, at få udbringning af gyllen til at gå op.

"Min planteavlskonsulent har lige sendt version syv af min gødningsplan. Vi har nemlig 11 gyllebeholdere med meget forskelligt indhold af kvælstof. Derfor er vi nødt til at tilrette gødningsplanen løbende i takt med, at vi kører gyllen ud,« siger Søren Beck, som er en af de 20 landmænd, der i løbet af 2018 og 2019 skal være med til at udvikle præcisionslandbrug.

Det foregår i samarbejde med Landbrugsstyrelsen. Målet er,at de deltagende landmænd får erfaring med, hvordan man kan bruge moderne teknologier til at opnå bedre resultater i marken.

Derudover skal erfaringerne fra projektet bruges til at vurdere, hvordan man kan indsamle viden og dokumentere effekterne ved brugen af præcisionsteknologier.

Erfaringerne skal bruges til at få overblik over, om præcisionslandbrug kan blive et fremtidigt virkemiddel til målrettede miljøtiltag.

»Jeg kom med i pilotprojektordningen, fordi min planteavlskonsulent vidste, at jeg havde GPS-udstyr. I starten var jeg lidt lunken over for det, da jeg syntes, at vi har nok at se til i forvejen. Og jeg var bange for, at det ville kræve for meget tid«, siger Søren Beck.

Han har fået ret i, at det tager tid. Men han synes også, at det er spændende at være frontløber på den ny teknologi.

Og så er han spændt på, om pilotprojektet kan munde ud i, at man som landmand bl.a. kan blive fritaget for at dyrke pligtige efterafgrøder.

Søren Beck har hydraulisk udmader på såmaskinen. Han håber derfor, at næste step bliver graduering af såsæden.

Gødning skal gradueres

»Jeg har gennem en årrække lånt en gødningsspreder hos foderstoffirmaet. Efterhånden som jeg har fået mere jord, har jeg dog ønsket at få min egen gødningsspreder. Det gav deltagelsen i pilotprojektet en god anledning til. Derfor har jeg købt en Amazone ZA-TS Profis Hydro med sektionsafblænding og kantspredningsudstyr«, fortæller Søren Beck.

Han tilføjer, at et af kravene i pilotprojektet er, at N-tildelingen gradueres med minimum 30 kg N pr. hektar på korn og raps.

»Jeg har en Hardi Commander sprøjte og kunne have valgt at køre med flydende gødning. Jeg har dog markant højere kapacitet på gødningssprederen.

Derudover kører gødningssprederen med dobbelt overlap. Dermed får jeg ikke en så skarp afgrænsning i marken, hvis jeg kører uden om et blødt hul i marken, som ikke har fået gylle«, siger Søren Beck.

Han tilføjer, at han graduerer gødningstildelingen ved den sidste tildeling i vintersæden.

Det sker ved, at planteavlskontoret hos LandboSyd laver tildelingskort ud fra biomassemålinger i CropSat. Ud fra det - og det som Søren Beck selv kalder sund fornuft - tildeles mest kvælstof til de områder i marken, hvor der er størst udbyttepotentiale, mens områder i marken, som står tyndt, får mindre.

I vårbyggen er handelsgødningen harvet ned før såning.

Det var derfor ikke muligt at graduere ud fra afgrødens grønmasse. Gradueringen er derfor sket ved at sprede mindre gødning på foragre og langs hegn.

Gradueret udsæd - også for landmænd uden dyr teknikMark 15. marts · 12:24

Besværlig gylle

»Min planteavlskonsulent har fået 14 timer, som han kunnet bruge til at hjælpe mig i forbindelse med pilotprojektordningen.

Det har dog allerede nu vist sig, at det langt fra er nok. Først og fremmest fordi vi har 11 gyllebeholdere, hvor udbringningen skal korrigeres ud fra, hvor meget kvælstof der er i gyllen. Det er voldsomt besværligt og bliver ikke bedre af, at harmonikravet bestemmes ud fra fosforindholdet i gyllen«, siger Søren Beck.

Han tilføjer, at det har været et kæmpe puslespil at få til at gå op. Også fordi det er svært at bestemme præcist, hvor meget gylle der kan udbringes fra den enkelte tank.

Fritages for efterafgrøder

Hos de landmænd, som er med i pilotprojekter erstatter, otte hektar med præcisionsmarker én hektar pligtige efterafgrøder på ejendomme med husdyrgødning, mens der hos landmænd uden husdyrgødning skal ti hektar præcisionsmarker til at erstatte én hektar pligtige efterafgrøder.

»Det meste af vores jord er JB 5-7 og egner sig rigtig godt til dyrkning af vintersæd. Derfor vil jeg gerne have mere fleksibilitet i forhold til, hvor mange efterafgrøder og hvor meget vårsæd jeg skal dyrke«, siger Søren Beck.

Tre veje MED PRÆCISIONSTEKNOLOGI

Vinterhvede frem for vårbyg

"Jeg har gennem de senere år avlet cirka 85 hkg pr. hektar i vinterhvede og 70 hkg pr. hektar i vårbyg. Derfor er det umiddelbart ikke nogen stor ulykke, at jeg har så meget vårbyg i år.

Vårbyg giver samtidig en bedre fordeling af arbejdet og kan være med til at rydde op i problematisk græsukrudt. Men vores jord egner sig bedst til dyrkning af vintersæd.

Jeg vil gerne vinterpløje og synes ikke, at det giver mening at så efterafgrøder for at sprøjte dem ned et par måneder senere. Derfor vil jeg gerne have fl eksibilitet i forhold til efterafgrøder."

 

Graduering med tildelingskort

"Jeg har foreløbig fået hjælp af LandboSyd til at lave de tildelingskort, som jeg graduerer tildelingen af handelsgødningen efter. Det er dog meningen, at vi selv skal kunne gøre det fremover. I vinterbyggen
var det i lang tid for vådt til, at vi kunne udbringe gylle.

Derfor fik vi lov til at graduere tildelingen af handelsgødning, da vi gødede vinterbyggen med handelsgødning første gang. Derefter kunne vi blot færdiggøde den med gylle. I vinterhveden gav vi handelsgødning tidligt, hvorefter vi udbragte gylle og graduerer mængden af handelsgødning ved den sidste tildeling. Det fungerer rigtig godt."

 

Graduering af såsæd

"Vi har hydraulisk udmader på såmaskinen og har derfor mulighed for at graduere udsædsmængden. Hidtil har vi gjort det manuelt. Det går for så vidt fint nok.

Problemet er, at vi er rigtig gode til at huske at øge udsædsmængden på de lerede bakketoppe, men af og til glemmer at få skruet ned for udsædsmængden, når vi er forbi bakketoppene. Det samme gør sig gældende i de lavtliggende områder i marken, hvor vi reducerer udsædsmængden.

Det vil derfor være en fordel og en arbejdslettelse, hvis vi kunne overlade gradueringen af udsædsmængden til teknikken."

Gradueringen af gødningen på vinterhveden sker ved sidste N-tildeling. Det sker ud fra tildelingskort og det, Søren Beck betegner som sund fornuft.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.