Bent Nissen stopper som formand i DanGødning A/S. Han afløses på formandsposten af Hans Otto Ewers. Christoffer Hage er nyt medlem af bestyrelsen.
Dangødning, der netop er kommet ud med positive tal på bundlinjen, har fået ny formand. Det Hans Otto Ewers fra grovvareselskabet Brødr. Ewers A/S, der overtager efter Bent Nissen. Samtidig indtræder Christoffer Hage som medlem af bestyrelsen.
Det er ikke første gang, Hage afløser Nissen. I oktober 2022 overtog Christoffer Hage direktørposten i DLG’s danske
Ny bestyrelse
- Hans Otto Ewers, formand
- Christoffer Hage, næstformand
- Henning Fogh, næstformand
- Henrik Peter Stilund
- Steffen Halmø
planteavlsforretning fra Bent Nissen, der i juli 2022 tiltrådte som CEO for DLG-koncernens tyske grovvareselskab, HaGe.
Bent Nissen er uddannet civiløkonom og har desuden en HD i regnskab og økonomistyring. Han startede som trainee i DLG’s såsædsafdeling i 1990, og gennem sine 32 år i koncernen har han skabt imponerende resultater på planteavlsområdet, hvor han hurtigt avancerede til underdirektør og senere til vicekoncerndirektør. I 2017 blev han udnævnt til koncerndirektør med ansvar for alle koncernens aktiviteter inden for planteavl, dvs. sædekorn, planteværn, gødning og planteforædling.
Christoffer Hage blev uddannet agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugskole i 2000, og samme år blev han ansat som indkøber i DLG. Han har siden haft flere forskellige roller i koncernen, bl.a. som produkt- og udviklingschef samt informations- og marketingschef. I 2010 fik han ansvaret for DLG Service A/S, og siden 2018 har han været direktør for afdelingen Transformation samt DLG Service A/S, hvor han også har ansvaret for indkøb af Farmpack-produkter samt biogas. Han er desuden medlem af bestyrelserne i DCC Energi, Datalogisk, Terra Connect, Food Nation og Enorm.