Gammelt pesticid dukker op i flere vandboringer - over grænseværdien

Desphenyl-Chloridazon er nu fundet over grænseværdien hos mindst 16 vandværker, beretter DR.

Desphenyl-Chloridazon, som nu er kommet på listen over pesticider, vandværkerne skal måle efter, dukker nu op i flere vandboringer.

Det skriver dr.dk.

Stoffet er et nedbrydningsprodukt af chloridazon, som i over 20 år ikke har været solgt i Danmark. Det har været anvendt som plantebeskyttelse i roer, rødbeder og løg.

På Fyn blev stoffet fundet for nyligt hos et vandværk over grænseværdierne, hvilket førte til, at Miljøstyrelsen føjede det til listen over stoffer, der skal måles for.

DR's opgørelse viser, at stoffet i mængder over grænseværdien på nuværende tidspunkt er fundet hos mindst 16 vandværker.

"Jeg frygter, at det bliver et landsdækkende problem. Mit personlige bud er, at mindst 100 boringer vil blive taget ud af drift", siger Claus Vangsgård, seniorkonsulent i vandbranchens interesseorganisation, Danva.

Danva anslår, at under 100 af de 2500 vandværker i landet har nået at teste vandet, siden det nye stoffet er føjet til overvågningslisten.

På Omø er der fundet Desphenyl-Chloridazon over grænseværdien i en af de tre boringer, men ved at blande vandet er man kommet under grænseværdien.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle