Gasmangel rammer ni ud ti danske virksomheder på omsætningen

Hvis der ikke er tilstrækkeligt med gas i Europa, vil ni ud af ti af danske virksomheder blive ramt på omsætningen, viser rundspørge til Dansk Industris medlemsvirksomheder.

Det kan godt være, at det ikke er alle virksomheder, der bruger gas, men det er næsten alle virksomheder, der vil blive ramt på deres omsætning som følge af en egentlig gasmangel.

Det viser en ny rundspørge foretaget af Dansk Industri (DI) til 635 virksomheder.

Blandt de adspurgte svarer 88 procent, at de vil blive ramt på omsætningen, hvis der ikke er tilstrækkelig med gas i Europa.

Selvom det for størstedelen af de adspurgte ikke har en hård effekt på omsætningen, vil det have mærkbar negativ effekt for dansk økonomi, hvis så mange virksomheder samtidig må nedskalere deres aktiviteter, påpeger branchedirektør for DI Energi Troels Ranis.

- Undersøgelsen viser med al tydelighed, at vi står i en meget svær situation. Gasprisernes himmelflugt er i sig selv en trussel og kommer der egentlig gasmangel i Europa, vil konsekvenserne sprede sig som ringe i vandet i den europæiske økonomi.

Lys i Mørket: Fyldte Gaslagre

Er der et lys i mørket, så er det, at de europæiske gaslagre allerede er fyldt godt op og har nået målet om at være 80 procent fyldte før tid. Aktuelt er de europæiske gaslagre i gennemsnit 88 pct. fyldte. Alligevel kan der opstå problemer, hvis det bliver en kold og vindstille vinter, påpeger Troels Ranis.

- Det er også derfor, at det er så vigtigt at vi sætter endnu mere turbo på produktionen af biogas i Danmark. Potentialet er meget stort. Allerede i 2027 kan vi få et 100 procent grønt gasforbrug, siger Troels Ranis.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle