Gebyrstigninger løber løbsk – koster erhvervet 22,5 mio. kr. ekstra om året

Af Jens Juhl Eriksen, chefredaktør, L&F

Udgifterne til gebyrer for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr steg 1. juli markant. Fødevarestyrelsen estimerer, at det samlet set kommer til at medføre en merudgift for landbrugs- og fødevareerhvervet på 22,5 mio. kr.

Med den stigning er grænsen nået. Der er tid til at se nærmere ind i, hvordan man kan reducere kontrolomkostningerne i Fødevarestyrelsens regi. Det handler både om kontroltrykket, tilrettelæggelsen af kontrollerne og effektivisering i selve kontrolgennemførelsen.

En smertegrænse

Det mener Steen Nørgaard Madsen, formand for Landbrug & Fødevarers veterinærudvalg. Han har sendt et brev til landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen, hvor han kraftigt opfordrer ministeren til at finde og realisere mulighederne for besparelser i kontrollen.

- Vi har med den seneste stigning nået en smertegrænse for udgifterne. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at vi skal have et effektivt og godt tilsyn med erhvervet. Det er i alles interesse. Men der er behov for se på hvordan omkostningerne til kontrollen kan reduceres, for gebyrerne udgør efterhånden et pres på erhvervets konkurrenceevne både i det indre marked og i forhold til tredjelande. Det kan ikke være hensigten, siger Steen Nørgaard Madsen.

Stigningerne omfatter blandt andet gebyrer for kontrol ved samlesteder, karantænefaciliteter og ved udførsel af levende dyr. Samtidig er der i forslaget til ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer lagt op til, at de takster for gebyrer, som nu fastsættes i lovene automatisk pris- og lønreguleres årligt uden nogen form for krav til effektivisering i kontrollerne.

- Der er ikke sket ændringer i selve kontrolgrundlaget, så det er meget svært at se, at der er behov for så markante stigninger, siger Steen Nørgaard Madsen.

Spild af ressourcer

Blandt tiltagene, som de seneste år har bidraget til et højere samlet gebyrtryk, er at der automatisk gennemføres to efterfølgende kontrolbesøg, hvis en kontrol på veterinærområdet har givet anledning til en sanktion. Det er ikke proportionalt i forhold til forseelsen, særligt hvis der er tale om banale småfejl eller administrative overtrædelser, mener Steen Nørgaard Madsen,

- Det er spild af ressourcer at gennemføre to kontroller, hvis den første bekræfter at tingene er bragt i orden, eller hvis det er en overtrædelse, som man bringes på plads ved at indsende dokumentation. Her er der oplagt besparelser at finde, uden at kvaliteten af kontrollen vil lide under det, siger Steen Nørgaard Madsen.

Steen Nørgaard Madsen nævner også eksempler på, der skal ph.d.-uddannede dyrlæger ud, hvis problemet har været for eksempel en manglende klovbeskærerboks, og det fører til samlede timepriser, der langt overstiger selv de dyreste jurister i Danmark. Det må være muligt, at kontrollen af visse overtrædelser i højere grad kan udføres af tekniske medarbejdere til en langt lavere timetakst.

Positive incitamenter

Han peger på, at man med fordel kunne indføre en struktur, så virksomheder og landmænd, der har orden i tingene, ”belønnes” i forhold til kontrolomfang og deraf afledte gebyrer.

- En ordning med positive incitamenter vil for mig at se være et tiltag, der kan bidrage til en rimeligere fordeling af omkostningerne til kontrol, vurderer Steen Nørgaard Madsen, der også er kritisk i forhold til, at markante stigninger af gebyrerne meldes ud med meget kort varsel.

- Vi taler om stigninger af en langtfra ligegyldig størrelse, som meldes ud med 14 dages varsel. Det er i mine øjne ikke god forvaltningsskik. Virksomheder og producenter skal selvfølgelig kunne planlægge og budgettere i forventning om, at forudsætningerne er kendte. En statslig organisation bør kunne yde en bedre service over for de virksomheder, den skal betjene. I erhvervslivet tænker vi konstant på, hvordan vi gør arbejdet mere effektivt. Den helt indlysende øvelse bør en styrelse selvfølgelig også gøre i det daglige, siger Steen Nørgaard Madsen.