Gehl får nyt hjem på Fyn

Flemløse Maskinforretning skal sælge Gehl minilæssere på Fyn.

Stenderup A/S har indgået aftale med Flemløse Maskinforretning omkring Gehl-forhandlingen på Fyn.

»Som et supplement til vores eksisterende program har vi igennem et stykke tid set os om efter en mulig minilæsserforhandling,« siger Martin Andersen, ejer af Flemløse Maskinforretning.

Hos Stenderup A/S er man også glad for den nye forhandler og har netop holdt en produkttræning for at klæde de nye repræsentanter godt på.

Ved åbent hus i Flemløse 7. marts kunne man opleve minilæsserne fra Gehl.

Maskinerne produceres i Wisconsin, USA, og firmaet har eksisteret siden 1859. Der produceres både knæk- og skridstyrede læssere. De knækstyrede modeller fås i fem størrelser med en egenvægt startende fra 1,7 ton og op til 3,3 ton og en effekt fra 23 op til 47 hk. Alle maskiner er udstyret med Yanmar-motorer, ZF hjulaksler og Sauer-Danfoss hydraulik.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle