Gigantisk landbrug sat til salg: 400.000 dyr og 5,5 millioner hektar

Den australske landbrugskoncern CPC er netop sat til salg for lidt under fem mia. kr.

Hvis man har et overordentligt stort økonomisk råderum i banken, er det nu muligt at erhverve sig et landbrug af de helt, helt store.

Den australske landbrugskoncern Consolidated Pastoral Company er nemlig sat til salg for intet mindre end en milliard australske dollars, svarende til 4,7 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsmediet The Weekly Times.

Men hvis man har mulighed for at låne lidt i banken til det store landbrug, så får man også råderet over 16 australske kvæglandbrug, der tæller over 400.000 stykker kvæg og omtrent 5,5 mio. hektar, der befinder sig på noget af det mest prisvindende stykke landbrugsland i det nordlige Australien.

Derudover har landbruget også en række aktiviteter i Indonesien.

Kvægbruget har tidligere været ejet af en velhaverfamilie, men de seneste ni år har ejerskabet tilhørt det britiske investeringsselskab Terra Firma.

I 2017 opnåede koncernen et overskud på godt 230 mio. kr., men det råder samtidig også over aktiver på over fire mia. kr.

Ifølge selskabet selv er der allerede stor interesse for at købe hele eller dele af landbruget.

 

Redigeret: I artiklen har det kortvarigt fremgået, at der specifikt var tale om amerikanske dollars. Efter at have været i dialog med Terra Firma Capital Partners er dette nu ændret til australske dollars.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle