Lægger du en stor indsats i at udpege kalve med højt genetisk indeks og tænker, at en produktionsstigning er sikret på dette grundlag? I så fald må du tage højde for, at andre væsentligere faktorer spiller ind på, om kalven i virkeligheden udvikler sit potentiale til at blive en højtydende malkeko. Ny forskning viser nemlig, at fosterets miljø er mere afgørende for, om en kalv bliver en højtydende malkeko, end det genetiske potentiale.
Skyldes udviklingen arv eller miljø?
Lige siden Darwins tid i 1800-tallet har der været heftige diskussioner om, hvorvidt arternes udvikling skyldes arv eller miljø. I dag ved vi, at en del af udviklingen skyldes arvemassen, mens en anden og større del skyldes miljøet. Det sidstnævnte kaldes epigenetik, som betyder, at miljøforhold kan være afgørende for, om gener tændes eller slukkes. For kalven betyder det, at miljøet i fostertilstanden og den tidlige del er livet er afgørende for, om de ønskelige højtydende gener tændes eller slukkes.
Koens ernæring og stress påvirker fosteret negativt
Man ved, at kvinders sult- eller stresstilstand under graviditet kan få afgørende konsekvenser for det ufødte barn. Det så man under 2. Verdenskrig, hvor et stort antal kvinder, der blev gravide under Den hollandske hunger, fødte børn med lavere fødselsvægt og med øget risiko for diabetes og hjertekarsygdomme. Årsagen er, at fosteret p.g.a. underernærring og stress underudvikler vigtige organer som f.eks. bugspytkirtlen, lever, reproduktionsorganer m.m.
På samme måde er det med kvæget. Undersøgelser viser, at mange Holstein kalve fødes som diabetikere (insulinresistente). Skismaet er, at vi ønsker en ko drægtig i den periode, hvor den er i negativ energibalance eller med andre ord i sulttilstand.
Du skal begynde at se dine malkekøer, som andet end en mælkeproducerende ressource.
Denne konkurrence om nærringsstoffer mellem mælkeproduktion og fosterudvikling menes desuden at være afgørende for, at kalve født af kvier (ingen mælkeproduktion under drægtighed) yder bedre end kalve, som er født af lakterende køer (høj mælkeproduktion især i den tidlige drægtighed) (figur 1).
Figur 1: Kampen om nærringsstofferne mellem fosteret og den høje mælkeydelse. Koens sulttilstand i den tidlige drægtighed kan have konsekvenser for den ufødte kalvs organudvikling og dermed potentiale for selv at blive en højtydende malkeko.
Dårlig reproduktion kan skyldes “sulttilstand” hos den drægtige ko
Den ufødte kalvs reproduktion kan også påvirkes af moderkoens sulttilstand i den tidlige drægtighed, idet reproduktionsorganerne udvikles i den tidlige fase. En undersøgelse viser, at kalve født af køer på restriktiv fodring havde 30% færre æg til den kommende reproduktion, i forhold til kalve født af køer på normal diæt.
Hvad kan du gøre her og nu?
Har du svage kalve med lav fødselsvægt og vækstproblemer eller evt. reproduktionsudfordringer, så skal du overveje, om årsagen skal findes allerede i fostertilstanden hos de pågældende dyr. Du skal begynde at se dine malkekøer, som andet end en mælkeproducerende ressource. Mens dine køer er allermest højtydende, er de på samme tid i færd med at danne det foster, som skal grundlægge den potentielle ydelsesfremgang i din besætning. Du skal prioritere at skabe de bedste rammer for dine drægtige dyr og beskytte dem mod sygdom, stress og sult, da du på den måde skaber den bedste mulighed for, at dine kalve udnytter deres genetiske potentiale.
Vaccination kan være et af redskaberne til at beskytte dyrene mod sygdom og den stress, der
medfølger. Læs om danske landmænd, der fortæller om deres egne erfaringer med vaccination på www.tidtilvaccination.dk
