Glem lige regningen et øjeblik: Landbruget skal være bæredygtigt, ellers stopper festen

Far og datter - landmand og tænketank-direktør - mødes ved køkkenbordet for at diskutere bæredygtigt landbrug.

Men hvad så med økonomien? Vi kan ikke leve af, at forbrugerne synes, vi skal være bæredygtige, hvis de så bare køber det billigste i køledisken. Vi kan ikke overleve, hvis ikke folk vil betale det, som det koster at være bæredygtig«.

Carl Boisen Thøgersen køber sådan set gerne præmissen om, at landbruget skal være bæredygtigt. Der er bare lige det med pengene. Som landmand er han helt på det rene med, at han ikke vil overleve ret længe i erhvervet, hvis ikke forbrugerne vil betale for bæredygtige varer. Men for Marie-Louise Boisen Lendal, datter og direktør i tænketanken Frej, er der ingen vej uden om bæredygtighed:

»Det kan betale sig at være bæredygtig - det er landbrugets license to produce. Hvis ikke landbruget tager den dagsorden til sig og gør bæredygtighed til sin egen sag, får landmanden slet ikke lov til at være her i fremtiden. I opgangstider som nu vil samfundet sige, at så laver vi da bare noget andet. Der vil ikke ske noget ved at lukke landbruget. Landbruget skal i gang med at bevise sin værdi - det er ikke nok at tjene penge til statskassen«.

Der er sket noget, siden Marie-Louise Boisen Lendal forlod den fædrende gård ved Ringsted, flyttede til byen og fik uddannelse og job. Kærligheden og interessen for landbruget er intakt, men mødet med jævnaldrende i byen, der så helt anderledes på landbruget, har sat sine spor.

 

Marie-Louise Boisen Lendal: Jeg har altid været positiv over for det konventionelle landbrug, og jeg syntes, at aviserne skrev åndsvage ting om landbruget. Da jeg flyttede til København, mødte jeg nogle af dem, der var kritiske, og så skrev jeg rasende læserbreve mod økologi i Jyllands-Posten. Men efter års arbejde i det politiske system og et liv i København har jeg også set, at der er en anden side til sagen. Økologi rammer noget, der gør at forbrugerne vil betale mere for varerne, og de sætter hele tiden nye mål for en mere bæredygtig produktion. Det er alt sammen noget, det konventionelle landbrug sagtens også kan efterligne på deres egen måde.

LandbrugsAvisen: Hvad vil det sige, at landbruget skal være bæredygtigt?

Marie-Louise Boisen Lendal: I Frej definerer vi bæredygtigt på den måde, at det er en proces, hvor man laver bedre tiltag for miljø, klima, dyrevelfærd og natur. Der er ikke et ideelt endemål, hvor alt er 100 % bæredygtigt. Bæredygtighed er altid at forbedre sig.

Carl Boisen Thøgersen: Hvad med økonomien. Den skal vel også med?

Marie-Louise Boisen Lendal: Selvfølgelig skal man have økonomi i det. Men landbruget må først vise omverdenen, at de vil en grønnere verden. Ingen - selv ikke Greenpeace - er uenige i, at landmanden skal kunne tjene penge.

Carl Boisen Thøgersen: Du kan være helt sikker på, at hver gang der kommer et forslag til, hvad landmænd skal gøre anderledes, vil der være én, der rækker hånden op og spørger - hvad så med pengene? I slipper ikke af sted med at svare, at det har I da ikke tænkt på. Bæredygtighed koster penge - det skal vi forholde os til. Hvordan skal det kunne betale sig at være landmand, der i forvejen er økonomisk trængte?

Marie-Louise Boisen Lendal: Men det er jo det, der er hele pointen. Hvis landbruget ikke er bæredygtigt, så får det slet ikke lov til at overleve. Og forudsætningen for landbruget er, at det kan drives rentabelt. Det er jo det, som kapitalismen kan.

Carl Boisen Thøgersen: I landbruget tænker vi, at nu kommer der flere krav. Vi ændrer og forbedrer os hele tiden. Holder det da aldrig op?

Marie-Louise Boisen Lendal: Nej, I bliver aldrig færdige. Det er ikke anderledes end andre erhverv, der også hele tiden skal blive bedre. Mange virksomheder har omkostninger i form af fri telefon, frugtordninger eller ekstra barsel. Det er et konkurrenceparameter, og det bliver bæredygtighed også. Det er landbruget nødt til at indse.

LandbrugsAvisen: Men nogen skal vel betale for, at landbruget bliver bæredygtigt?

Carl Boisen Thøgersen: Det er lige præcis det, som optager landmænd. Det er fint nok, at grisene skal have mere plads i stien. Men vil forbrugerne betale det, som det koster?

Marie-Louise Boisen Lendal: Problemet er, at forbrugerne ikke kan forstå, hvorfor varerne bliver dyrere. Det kommer ikke af sig selv, når jeg står og sammenligner priser i køledisken. Landbruget skal markedsføre sig på, at det er bæredygtigt. Hvis de rette produkter udvikles til den kræsne målgruppe, der kan se, at de køber et mere bæredygtigt produkt, så skal bæredygtighed nok kunne betale sig.

Carl Boisen Thøgersen: Vi tænker hele tiden på, at vi gerne vil forbedre os, bare det kan betale sig. Man kan ikke købe noget, der er bedre og sundere end danske fødevarer. Men vi bliver mødt med, at det er fint nok, men forbrugerne vil have det endnu bedre.

Marie-Louise Boisen Lendal: Men I skal blive ved med at fortælle forbrugerne, hvad det er, I vil. Det er det, forbrugerne vil høre. Det handler om at rykke sig. Landmænd er meget stolte af fortiden og optaget af nutiden. Men det er folk ligeglade med. De vil vide, hvor landbruget er på vej hen. Og når jeg ser på landbruget udefra, så er det præcist det, jeg synes mangler.

Carl Boisen Thøgersen: Vi siger altid: prøv at se, hvor gode vi er! Alting er anderledes og bedre nu end for ti år siden. Jeg tror, at det er vores største problem, at vi så hurtigt går i selvforsvar.

Marie-Louise Boisen Lendal: Danske landbrugsprodukter har en høj fødevaresikkerhed. Men polakkerne og tyskerne er lige bag os. Om et par år kan de lave fødevarer af samme kvalitet. Danske landmænd har en stor chance for at komme først med at være bæredygtige.

Carl Boisen Thøgersen: Men vi risikerer, at forbrugerne køber de billige varer fra udlandet, når danske fødevarer bliver for dyre. Som landmand kan jeg ikke bare vente på, at forbrugerne vælger at handle på samme måde, som de tænker.

Marie-Louise Boisen Lendal: Derfor er vi i Frej også i gang med at skabe kontakt med andelsselskaberne for at få dem til at markedsføre bæredygtige, danske fødevarer.

Carl Boisen Thøgersen: Som landmænd savner vi støtten fra forbrugerne. Når vore varer bliver dyrere, så køber supermarkederne kød i Tyskland og æg i Finland. Det ville hjælpe, hvis forbrugerene bakkede op og forlangte danske fødevarer.

Marie-Louise Boisen Lendal: Men danske forbrugere vil gerne vil købe dansk. Vi skal bare forstå, hvorfor det er et bedre produkt, og det skal landbruget hjælpe os med at forstå.

LandbrugsAvisen: Hvem skal sørge for, at der kommer til at ske ændringer?

Marie-Louise Boisen Lendal: Det er altid politikerne, der sætter målene. Derfor tager de også æren, når tingene lykkes, og skælder landmændene ud, hvis det går galt. Hvorfor er det ikke landbruget selv, der formulere vejen frem. Landbruget burde overtage og kæmpe for det synspunkt, at landbruget skal være bæredygtigt. Det vil skabe respekt. I virkeligheden betyder det mindre, om man rent faktisk opnår målet. Men forbrugerne vil vide, at der sker noget.

Carl Boisen Thøgersen: For ti år siden havde L&F den imagekampagne, der hed Den Gode Fortælling. Ærgerligt, at den ikke fortsatte. Vi skulle have holdt fast i historien om, at fremtiden ikke er så sort, som den har været.

Marie-Louise Boisen Lendal: Det er jeg helt enig i. Der gik landbruget forrest og viste vejen. Det kan være angstprovokerende at rykke en dagsorden, men det kan lykkedes. Da Alternativet forrige år begyndte at snakke om kødløse dage, grinede vi alle sammen, men i dag er det jo noget, som mange familier tager helt seriøst og handler efter. Alle kan huske, at det var Alternativets idé. Landbruget skal selv sætte dagsordenen. Tro mig, det virker.

Carl Boisen Thøgersen: I landbruget har vi længe troet, at bare vi formidlede facts, kunne vi overbevise forbrugerne om, at danske fødevarer var bedst. Men vi er nok nødt til at formidle følelser i stedet for.

LandbrugsAvisen: Har dansk landbrug et medansvar for at være med til at brødføde verden?

Marie-Louise Boisen Lendal: Det er ikke et synspunkt, der gør indtryk på danske forbrugere. Eksporten er kun et pengeargument. Det er ikke i sig selv noget argument for, at landbruget skal være her.

Carl Boisen Thøgersen: Men Danmark er skabt til landbrug, og det er en af de få ressourcer, vi har. Det skal vi vel udnytte.

Marie-Louise Boisen Lendal: Ja, men landmænd er også i den situation, at de producerer til et verdensmarked, der indtil videre ikke går så højt op i bæredygtighed. Men varerene skal produceres i Danmark, hvor bæredygtighed bliver et krav. Så landmænd skal vænne sig til, at der er to målgrupper - både forbrugerne i udlandet og borgerne i Danmark.

Carl Boisen Thøgersen: Kineserne er jo ligeglade med, om vi kastrerer grisene. Det bliver bare en omkostning, som vi lægger oven i.

Marie-Louise Boisen Lendal: Du kan bare ikke tillade dig at være ligeglad med, hvad danskerne mener, selv om du skal sælge til kineserne.

Carl Boisen Thøgersen: Muligvis. Men min økonomi tillader mig kun at tænke på, hvad køberne vil betale for.

Marie-Louise Boisen Lendal: Hvor er ambitionerne? Selvfølgelig skal landmanden kunne leve af det, men du er nødt til at fortælle, at du brænder for dit erhverv, og at du gerne ville gøre tingene bedre. Vi skal have stoppet den automatreaktion, at intet kan lade sig gøre.

LandbrugsAvisen: Er økologi svaret på landbrugets udfordringer med bæredygtighed?

Marie-Louise Boisen Lendal: Økologerne har været gode til at tage dagsordenen om bæredygtighed til sig og gøre det til deres egen sag. Men det er ikke den eneste vej, og konventionelt landbrug kan sagtens være lige så bæredygtigt.

Carl Boisen Thøgersen: Det irriterer mig lidt, at økologerne har det med at hæve sig op over det konventionelle landbrug. For mig er det bare en driftsgren på linje med at have svin eller køer. Man ser aldrig svinelandmænd pege fingre af kvæglandmænd og sige, at de er mindre bæredygtige eller omvendt.

Marie-Louise Boisen Lendal: Det er også økologernes største succes, at de har kunnet fortælle forbrugerne, at de har et bedre produkt, som man skal betale mere for.

Carl Boisen Thøgersen: For mig er økologi bare en anden vare på hylderne. Det konventionelle landbrugs succes har jo været, at vi har leveret et ensartet og billigt produkt, som forbrugerne ville købe.

LandbrugsAvisen: Er industrilandbrug bæredygtigt?

Marie-Louise Boisen Lendal: Der er ikke nogen modsætning mellem at være stor og effektiv på den ene side og bæredygtig på den anden side. Effektiviteteten er udtryk for, at det er bæredygtigt. Globalisering er noget af det mest bæredygtige og lokale fødevarer er ikke bare det samme som, at det er bæredygtigt.

Carl Boisen Thøgersen: Men hvilke krav skal jeg så som ægproducent stille til det soja, jeg bruger til mine høns. Er der ikke et problem med den måde, soja bliver dyrket på.

Marie-Louise Boisen Lendal: Man kan ikke dyrke noget mere effektivt end soja, men det er bare ikke det samme som, at det er godt i bæredygtig forstand. Danske landmænd skal forlange, at det er dyrket bæredygtigt der, hvor det nu kommer fra. Soja bliver det næste store emne. Det er virkelig her, danske landmænd har en chance for at vise, at de vil være bæredygtige.

Faktaboks

Far: Carl Boisen 
Thøgersen fra Adamshøj

  • Driver landbruget Adamshøj ved Ringsted med 401 ha. Herudover er tilknyttet forpagtet jord på 1.553 ha. på både Vest- og Østsjælland. Samlet markplan er på 1.954 ha., der drives konventionelt. 
  • I januar 2019 startes en økologisk ægproduktion med 18.000 høns. Hønsene har adgang til udendørs arealer svarende til 4 kvm pr. høne. 
  • Læs mere om godset og landbruget Adamshøj, der har fået målt sin bæredygtighed, på https://ager.dk/

Datter: Marie-Louise Boisen Lendal fra Frej

  • Stifter og direktør i tænketanken Frej, der er Danmarks første og eneste uafhængige fødevarepolitiske tænketank.
  • Uddannet i statskundskab og arbejder som konsulent i Dansk Standard.
  • Tænketanken Frej formidler viden, dialog og samarbejde mellem fødevareproducenter og forbrugere med mål om at skabe et stadig mere bæredygtigt fødevaredanmark. 
  • Frej drives som non-profit og primært af frivillige kræfter.
  • Læs mere om tænketanken Frej her: www.taenk-frej.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle