Glyphosat får forlænget sin godkendelse i EU med et år

Godkendelsen af glyphosat i EU skulle udløbe ved udgangen af året, men EU-Kommissionen forlænger om kort tid godkendelsen med et år, melder tysk nyhedsbureau.

Den nuværende godkendelse af glyphosat i EU udløber om en måned, men inden da forlænger EU-Kommissionen godkendelsen med et år frem til 15. december 2023.  

Det oplyser en talskvinde fra EU-Kommissionen til nyhedsbureauet DPA, som er gengivet i adskillige tyske medier. Blandt andet Der Spiegel.

Beslutningen er endnu ikke truffet formelt, men det sker senest 15. december, hvor den nuværende godkendelse udløber. Ifølge Kommissionen er den juridisk forpligtet til at forlænge godkendelsen, selvom mange EU-lande er i mod.

Også mediet Euractiv har fået bekræftet af en talsmand fra Kommissionen, at processen er sat i gang, så glyphosat får en midlertidig forlængelse, selvom der ikke er opbakning fra medlemsstaterne.

For nylig skrev Euractiv, at flere EU-lande blokerede for en midlertidig forlængelse af glyphosat.

I foråret i år kom det frem, at beslutningen om en ny længerevarende godkendelse af glyphosat i EU er udskudt til 2023. Udsættelsen skyldes, at der var indkommet over 3.000 siders høringssvar fra cirka 350 interessenter til en endelig – og vital – rapport, der skal danne grundlaget for beslutninget, om en ny godkendelse af glyphosat.

/ege

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle