Glyphosat frikendes endnu en gang: Ikke skadeligt for mennesker eller dyr

Rester af glyphosat er ikke til fare for hverken dyr eller mennesker, så længe der er tale om pesticidrester inden for grænseværdierne.

For anden gang på tre år konkluderer EU's fødevareagentur Efsa, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende for mennesker, hvis indholdet i fødevarer holder sig inden for inden for de gældende grænseværdier.

Det skriver Ingeniøren.

Den anden konklusion i rækken er nået efter at have sammenholdt europæernes kost med de anbefalede maksimumdoser for glyphosatrester i planter og dyr, som blev nedfældet tilbage i 2015.

Ligeledes har EU's fødevareagentur kigget på dyrefoder, og her er de nået til samme konklusion; der er ikke nogen risiko for dyr på trods af, at de har spist foder fra GMO-planter, som er blvet sprøjtet med glyphosat-holdige sprøjtemidler som eksempelvis Roundup.

»Når man ser på resultaterne af de toksikologiske studier af forskellige arter – og i særdeleshed fraværet af sideeffekter i malkekøer, som i 28 dage var på en diæt indeholdende 400 ppm glyphosat – forventes glyphosat ikke at have en effekt på bakteriesamfundet i vommen og dermed at påvirke sundheden af kvæg og får, selv ved maksimal belastning fra maden,« skriver Efsa i rapporten.

Tilbage i 2015 frikendte Efsa ligeledes glyphosat som værende kræftfremkaldende, men alligevel fik stoffet ikke den 15-årige godkendelse, der var lagt op til. Det endte derimod med en godkendelse, der løber 18 måneder i stedet.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle