God start for konkurrent til Aarstiderne

Det nye initiativ "Øko til Folket" har fået større interesse fra brugerne end forventet.

Efter kun to en halv måned oplever fødevareinitiativet "Øko til Folket" en stor og uventet opbakning til idéen. 

Det skriver Fødevarewatch.

Idéen består af et indkøbsfælleskab, hvor alle danskere har mulighed for at vælge økologiske fødevarer til den pris økologiske fødevarer fra en bæredygtig produktion skal koste, skriver de selv.

Initiativtageren Tue Gade Holdensen har siden december tilføjet 30-40 nye abbonenter fra hele Danmark - og dette på ugentlig basis. 

"Det er ikke sikkert, at man skulle sige den slags, men jeg satser på, at vi i løbet af 2015 kan nå 3.000 kasser om ugen," siger Tue Gade Holdensen til FødevareWatch.

Til sammenligning sender konkurrenten Aarstiderne omkring 45.000 kasser ud om ugen. 

Sparer på udgifterne

De forskellige kasser af forskellige størrelse med økologi bliver pakket hos grossistvirksomheden FairFood i Billund og sendt ud til indkøbsfællesskaber over hele Danmark. 

Fragtprisen justeres, alt efter hvor mange kasser med økologi der bestilles.

Emneord

økologi

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle