Gode dræn redder kartofler for 2,4 mio. kr.

JSI-Agro høster stordriftsfordele og kan investere i maskiner, der holder landbruget oven vande. Rent bogstaveligt.

Det turde være god latin for alle landmænd kun at investere i noget, der senere viser sig at være en god forretning. Men nogen gange vil virkeligheden det bare anderledes. Her på kanten af Store Vildmose deler I/S-ejerne på Birkelse bitre erfaringer med nok de fleste af deres landmandskollegaer:

»Vi har en stor produktion af stivelseskartofler. Det er en arbejdstung proces, når jorden skal grubbes, ammoniak nedfældes, kartoflerne lægges og hyppes. Så vi afprøvede en avanceret maskine, der kunne gøre alle fire arbejdsgange samtidig og sparede en masse tid og penge«, fortæller Jørgen Skeel og tilføjer tørt:

»Det eneste problem var bare, at jorden ikke var varmet tilstrækkelig op, når kartoflerne blev lagt. Så vi satte det hele til igen på meget lavere udbytte«.

Dræn er en god forretning

Ser man bort fra den uheldige historie med fire-i-én-kartoffelmaskinen, sætter ejerne bag interessentskabet JSI-Agro, Jørgen Skeel og Jens Jungersen, en ære i kun at investere i projekter, der viser sig økonomisk forsvarlige:

»En af vores absolut bedste investeringer er, at vi har en entreprenørforretning med bl.a. et drænteam i gang hele året med en fuldtidsansat og en gravko«, fortæller Jørgen Skeel.

På Birkelse Gods giver det rigtig god mening. Området er fra gammel tid drænet på kryds og tværs, men drænene skal holdes ved lige og udbygges for at sikre afgrøderne. I år faldt der fra juli til november mere end 700 mm regn i området, og det kunne have kostet store udbytter:

»Vi har over 300 hektar med kartofler, og uden effektive dræn havde der nok stadig stået 100 hektar kartofler ude på markerne. Men gode dræn betød, at vi reddede de 80 hektar til en værdi af 30.000 kr. pr. hektar eller 2,4 mio. kr. i alt. De sidste 20 hektar får svanerne nok glæde af«, siger Jørgen Skeel, der synes, at dræningsudgifterne på omkring 10.000 kr. pr. hektar er givet godt ud.

»Vi går hårdt efter, at alt det, vi foretager os, skal bidrage positivt til konsolideringen over en fem-årig periode. Hvis vi ikke kan skrue så tilpas meget på det, at det giver et plus, stopper vi med det«.

Positivt bidrag

Siden 2010 har JSJ-Agro ligget på et årsresultat mellem knap 10 mio. kr. og godt 12 mio. kr. Det forventede resultat i år er på 11,6 mio. kr. Men sidste år var en svipser på kun 7,5 mio. kr. Igen var det vejret, der spillede ind. Det våde efterår i 2015 betød, at man ikke kunne få sået tilstrækkelig meget vintersæd. »Et rigtigt kedeligt problem«, kalder Jørgen Skeel fænomenet, der hævnede sig i 2016, hvor resultatet af egen jord faldt til 4.120 kr. pr. ha eller cirka to tredjedele af det normale.

»Vi har god landbrugsjord, men også meget vand, som vi skal forholde os til. Derfor klemmer maskinomkostningerne os, fordi vi er nødt til at have bæltekørtøjer. Lige nu tyder intet på bedre kornpriser, så vi er begyndt at tænke på flere juletræer, kartofler og frøgræs. Eller måske skal vi til at justere på væksten, hvis det ikke kan betale sig«, fastslår Jørgen Skeel.

Faktaboks

FAKTA: Om investeringer

  • Der skal tjenes penge på alle investeringer, både maskiner, tørreri og lagerbygninger. 
  • Vi laver en robust forretningsplan med fokus på så stærk konsolidering som muligt.
  • Maskinomkostningerne er store, og vi skal passe på med at bruge maskinerne rigtigt i højsæsonen. Det vigtigste er kapaciteten. Nettoudbyttet falder, hvis vi ikke bruger vores kapacitet helt rigtigt. Sådan er det med store faste omkostninger. De er farlige for indtjening.

Hvad kræver det at komme i gang

  • Det gælder om at finde en samarbejdspartner, som man har tillid til. Samarbejdet kræver, at alle forstår, at man arbejder for fællesskabet.
  • Arealerne drives i total samdrift. Fra start blev maskinparkerne vurderet af uvildige maskinfolk, hvorefter JSC overtog de relevante maskiner. 
  • Overskud er fælles, selv om uheld rammer skævt. Fordelingsnøglen er indskudte arealer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle