Højt udbytte mindsker klimabelastningen pr. hektar. Vælg derfor en sort, der klarer sig godt både i tørke og regn, siger planteforædler.
Jo højere udbytte en sort giver med samme gødningsbehov, des mere klimavenlig er den. Sådan lyder den korte opskrift på at vælge sort med fokus på klimabelastning. Det påpeger Birger Eriksen, direktør for Sejet Planteforædling.
»God genetik er så at sige gratis. Man bruger samme indsats til produktion af udsæd lige meget om sorten er god eller dårlig«, siger han.
Klima er nyt fokus
Planteforædlerne har altid haft udbytte for øje, når de forædler. Det nye er, at det nu også er for klimaets skyld. Det er de blevet mere og mere bevidste om.
»Det er noget, vi tænker mere og mere over. Vi prøver især af se, om der er sorter med højt udbytte, der udnytter gødningen bedre end andre. Det kan gavne klimaprofilen, fordi gødning påvirker klimaet på grund af udvikling af lattergas«, siger han.
Birger Eriksen glæder sig over, at udbytte kommer i fokus igen sammen med klimapåvirkningen. Han hæfter sig ved, at der er meget diskussion om klimaeffekter af afgrøderne, fordi nogle faktorer peger den ene vej og andre den modsatte. Højt udbytte, mener han ikke, man kan sætte spørgsmålstegn ved klimaeffekten af.
»Det at du øger udbyttet betyder, at der produceres mere med stort set samme input – det vil sige, at klimabelastningen på inputsiden så at sige fortyndes, idet den kan fordeles på flere enheder«, siger han.
Proteinprocent
En anden faktor, der kan have betydning, er proteinindhold i afgrøden.
»Har man to sorter med samme udbytte, kan proteinindholdet godt være en halv procent højere i den ene sort. Så skal det protein jo ikke dyrkes i en anden mark«, understreger han.
Endelig peger Birger Eriksen på, at forædlerne har fokus på at lave nye sorter, der kan klare det ændrede klima.
»Ingen kender den kommende sæson. Derfor er kunsten at finde de sorter, der klarer sig godt og giver gode udbytter både i tørre og våde år, og det lader til at det godt kan lade sig gøre at forædle sorter med stor robusthed i forhold til klimaet«, siger han.
Landsforsøg og SortInfo
Et er, hvad forædlerne skaber, noget andet, hvordan landmanden manøvrerer i sortsjunglen.
Lars Bonde Eriksen, landskonsulent, Seges, mener ligesom Birger Eriksen, at der er sammenhæng mellem højt udbytte, god økonomi og positiv klimaeffekt.
»Det er voldsomt komplekst at se på en masse faktorer, hvis man prøver at vælge for at være klimavenlig. Noget peger klimamæssigt den ene vej og noget den anden. Når man ændrer noget, kan det påvirke hele sædskiftet. Generelt mener jeg, man skal se på, hvad der giver højt udbytte og god økonomi, og takket være landsforsøgene og SortInfo har landmændene oplysningerne og kan nemt få overblik over dem«, siger han.
Forædlingen er hvert år årsag til, at udbytterne stiger en procent. Derfor vil man jævnligt skulle skifte sort for at være med på klimaeffekt og udbytte.
Faktaboks
Derfor skal du bruge sorter med højt udbytte:
- Landbrug fører til udledning af drivhusgasser. Det er dels knyttet til arealets størrelse og jordbearbejdning mv., dels mængden af input, især kvælstofgødning.
- Jo højere udbytte man høster, des mindre er klimabelastningen pr. produceret enhed, fordi input og arbejde typisk har været det samme uanset udbyttets størrelse.
- Går en del af afgrøden tabt til tørke, sygdomme, skadedyr og lignende, bliver klimabelastningen derfor større målt pr. kg afgrøde.
