Gode råd om fødselshjælp til kødkvæg

Fødselsforløbet og de vigtige første minutter efter fødslen kan være afgørende for resten af kalvens liv. Men hvornår er det nødvendigt at gribe ind og hjælpe koen under fødslen – og hvornår skal man bare give den fred?

Når man trækker i kalvens ben, bliver det normale kælvningsforløb forstyrret. Under den sidste del af fødselsforløbet sker der en værdifuld overførsel af blod fra fosterhinderne (efterbyrden) til kalven. Den overførsel kan blive afbrudt, hvis man begynder at trække i kalven i utide. Utidig fødselshjælp øger også risikoen for tilbageholdt efterbyrd. Derfor skal man så vidt muligt lade koen være i fred, hvis fødslen forløber normalt.

Hvornår skal man trække i kalven?

Selvom det kan være fristende at begynde at trække i kalvens ben, så bør man altså afholde sig fra det, hvis det ikke er nødvendigt. Under en normal fødsel kan der sagtens gå omkring en time fra benene bliver synlige, til kalven er helt ude. Det vigtige er, at der sker fremdrift under fødslen. Hvis du opdager en fødsel, hvor ben og evt. mule er synlig, så noter dig hvor langt kalven er fremme, lad koen eller kvien være alene i 20 til 30 minutter og vurder derefter om der er fremskridt. Er der det, så giver du koen yderligere 20 til 30 minutter. Er der ingen fremdrift, bør du hente fødsels-grejerne, vaske koen og det af kalven, der stikker ud, smøre grundigt med fødselsgel og mærke efter om kalven ligger korrekt, om fødselsvejen føles normal, og om der er en rimelig proportion mellem kalvens størrelse og størrelsen på koens bækken. Hvis kalven ligger korrekt, og du skønner, at der er plads nok, kan du trække i kalven, samtidig med at koen presser.

Kalvens vejrtrækning

Ofte begynder kalven selv at trække vejret, når hovedet er født. Koen vil normalt have naturlige pauser mellem veerne, hvor kalven får mulighed for at trække vejret. Hvis vejrtrækningen ikke starter spontant, så snart kalven er født, kan vejrtrækningsrefleksen ofte sættes i gang ved at kilde kalven med et rent halmstrå i næseboret. Vejrtrækningen kan også stimuleres ved at gnubbe kalvens brystkasse eller ved at smide en gang koldt vand på kalvens hoved eller brystkasse. Man kan udvide kalvens brysthule og derved lette kalvens vejrtrækning ved at lægge den i brystleje.

Hæng ikke kalven op

Tidligere var det mange steder almindeligt at hænge den nyfødte kalv op over en låge eller et forværk for at rense luftvejene for slim. Det er i virkeligheden ret uhensigtsmæssigt, fordi organerne i kalvens bughule herved presser på mellemgulvet og dermed gør brysthulen mindre og vejrtrækningen mere besværet. Måske har du selv oplevet, at der kunne løbe væske eller slim ud af munden på en kalv, der var hængt op. Det kommer dog langt mere sandsynligt fra tarmkanalen end fra luftvejene. Man kan evt. rense kalvens mund for slim, - men så er det vigtigt, at hånden er ren! Ellers risikerer man at inficere kalven med bl.a. diarré-sygdomme.

Tjek sutterefleksen

I en nyere canadisk undersøgelse (foretaget på rød angus) har man set på sammenhænge mellem fødselsforløb, kalvens livskraft og optagelsen af råmælk. Og kalvens sutterefleks har vist sig at være et rigtig godt mål for dens livskraft – dvs. dens evne til at overleve. Hvis sutterefleksen undersøges ca. 10 minutter efter fødslen, så får man et godt billede af, om det er sandsynligt, at kalven selv vil give sig til at patte koen i tide. Sutterefleksen tjekkes ved at stikke et par fingre i munden på kalven. Men HUSK, at det skal være rene fingre, allerbedst med en ren handske på.

Hjælp kalven med at drikke

Kalve med svag sutterefleks vil kun sjældent selv nå at optage en god portion råmælk indenfor de kritiske første fire timer. Derfor har de brug for hjælp. Hvis kalven er frisk nok til det, kan man forsøge at hjælpe den til selv at drikke ved koen. Ellers bør man malke et par liter råmælk af koen (eller kvien) og hurtigst muligt give det til kalven med sutteflaske eller evt. sonde.

Ikke nok med at kalve, der har været igennem et anstrengende fødselsforløb, har svag sutterefleks og ikke optager nok råmælk. Blodprøver fra disse kalve viser som regel en lav pH-værdi og et højt indhold af mælkesyre. Det forringer kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken. Den hårde fødsel rammer på den måde kalvene tre-dobbelt!

Hold kalven varm

Det er vigtigt, at den nyfødte kalv ikke mister unødig varme, så den svækkes. Hvis ikke koen straks går i gang med at slikke kalven ren, bør den gnubbes med ren halm eller et håndklæde, så den bliver tør og undgår afkøling. Dette er særlig vigtigt ved for svagt fødte kalve, fordi de vil være længere tid om at få gang i musklerne, så de selv kan danne varme.

Glem aldrig arbejdssikkerheden

Selv om kalvenes overlevelse er essentiel, også for økonomien i kødkvæghold, så skal der ved al omgang med køer med nyfødte kalve udvises ekstra agtpågivenhed. Moderinstinkterne er ofte stærke, og koens vilje til at forsvare kalven kan være overraskende. Ved håndtering af kalven og evt. udmalkning af råmælk bør koen derfor være forsvarligt bundet op.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle