Tonen på de sociale medier bliver hårdere. Her er tre gode råd fra Landbrug og Fødevarer om, hvordan man skal foreholde sig til hadefulde kommentarer online.
De sidste dage er historien om den tyske landmand Agnes Greggersen fra Flensborg-området nået hele vejen rundt i de danske medier.
Efter at have delt en video af sin søn, der drikker et glas mælk ved siden af en kalv fra gården, væltede det ind med næsten 1700 kommentarer, hvoraf flere var direkte hadefulde: "Jeg ville ønske, I blev voldtaget, og jeres børn hakket i stykker til kød", lød det blandt andet.
Og selvom tonen langt fra er helt så hård herhjemme, så snakker vi grimmere til hinanden online.
"Herhjemme har vi endnu ikke hørt om trusler og chikane mod landmænd i helt samme grad som i udlandet. Men når det er sagt, så er tonen blevet hårdere, og der er en stigende tendens af de hårde kommentarer og chikane på de sociale medier", siger Julia Fennefoss Vollertsen, Head of Social Media, Landbrug & Fødevarer.
Det er ikke kun veganere
Julia Fennefoss Vollertsen underviser landmænd i at kommunikere på de sociale medier, og hun tager også i mod nogle af de opkald fra landmænd, der ringer ind på Landbrug & Fødevarers døgnåbne telefonlinje.
"Bare de sidste par år er vi begyndt at få en del flere henvendelser fra landmænd, der har oplevet hårde kommentarer online. Og landmænd er altså ikke tyndhudede, men når det bliver så hårdt som trusler, så fylder det altså meget for dem", siger Julia Fennefoss Vollertsen og nævner eksempler som:
"Du voldtager koen", "din stald er en kz-lejr", "du skulle slagtes" og "ligspisere".
De voldsomme beskeder rammer især landmændene, fordi det også påvirker deres familier, når både mor og søn læser med i kommentarfelterne.
"Her er det vigtigt at huske, at de her kommentarer typisk kommer fra en lille gruppe af mennesker. De kalder sig måske veganere, men det er absolut ikke alle veganere, der er sådan. Det er blot en meget lille gruppe, der er så aggresive i deres tone", siger hun.
Når de hadefulde kommentarer tikker ind, er det ofte, fordi landmanden har delt et billede fra hverdagen på gården. Men hvor landmændene er stolte af deres bedrift, ser andre landbrug som dyremishandling, fortæller Julia Fennefoss Vollertsen.
Kritikken går på dyrene
En kvalitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 80 tyske landmænd viser også, at næsten halvdelen af de adspurgte landmænd oplever kritik på de sociale medier - og at det oftes er kritik af dyrenes forhold. Undersøgelsen er lavet af Christian Dürnberger, der er filosof og kommunikationsforsker på Universität Wien.
"Undersøgelsen er ikke repræsentativ for alle tyske landmænd, og uheldigvis kan resultaterne ikke overføres direkte til situationen i Danmark - men personligt ville jeg forvente lignende resultater der. Landmænd er konfronterede med ikke kun positiv feedback, men også stærk kritik på de sociale medier", siger forskeren fra Wien til landbrugsavisen.dk.
Hans undersøgelse viser, at kritkken som regel går på husdyrhold generelt, at dyrene holdes i stalde og ikke behandles ordentligt, og derudover oplever en del konventionelle landmænd at blive skældt ud for ikke at producere økologisk.
Undersøgelsen viser også, at ikke alle kommentarer landmænd får er kritistiske, men at en del også er positive eller konstruktiver og leder til god debat. Landmændene i undersøgelsen svarer også, at de, trods kritik, er på de sociale medier, for at udbrede viden om landbrug og fortælle de gode historier fra gården.
Faktaboks
Tre gode råd: Sådan reagerer du på kritik
Julia Fennefoss Vollertsen, Head of Social Media, Landbrug & Fødevarer, giver her råd til at håndtere kritik:
- Ro på - det er de få Det første man skal gøre, er at tage en dyb indånding og forsøg at holde sig i ro. Det kan være meget ubehageligt, men man skal huske, at skærmen hærder folk, så man skal ikke tage kritikken personligt. Derudover skal man huske, at det er en lille gruppe, der fylder meget. Ofte synes det overvældende, men det er ofte blot 60 vrede kommentarer ud af 300 likes. Langt størstedelen er flinke og rare, men nogle få råber højt. Så kig på, hvor stor en gruppe mennesker det er.
- Skab en god debat Derefter skal man sætte foden ned, og sige, at vi ikke accepterer den måde at snakke på. Man må gå ind og moderere sit kommentarfelt. Er der nogen, der skriver injurierende, kan man gå ind og advare om, at den slags opførsel ikke accepteres og derefter slette kommentarer. Man skal ikke hidse sig op, men snakke pænt til dem. Man skal svare fyldestgørende og linke til fakta. Lav en beskrivelse på f.eks. din Facebook-side, hvor du tydeligt skriver, at du ikke accepterer hadefulde beskeder, og at man bliver udelukket fra debatten, hvis man bruger skældsord, eller ikke har navn eller billede på sin profil.Og det aller bedste: Er der nogen, der påstår, at dine dyr ikke har det godt. Så slå dørene op, og inviter på en god måde folk ud at se din gård. Det gør folk i stor stil.
- Søg hjælp Søg hjælp, hvis kommentarerne er meget personlige. Enten kan man tage en man kender godt, som kan kigge med over skulderen, hvis det bliver for voldsomt og personligt. Der er godt at have ekstra øjne på, der kan tale det hele lidt ned. Tag altid fat i Landbrug og Fødevarers pressetelefon, hvis man synes, det er overvældende. Det er derfor, vi er her.
