Gode udbytter på Sydals - Falder på et tørt sted for en griseproducent

Jens Chrestian Jensen er meget tilfreds med årets udbytter. Især fordi han er griseproducent.

Ved Mommark på Sydals har Jens Chrestian Jensen i weekenden høstet hvede med udsigt over Lillebælt til Ærø.

I alt er 104 hektar hvede kommet i hus, med udbytter omkring 10,3 ton. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Jeg ved ikke, om det er den bedste høst i de 18 år, jeg har været selvstændig landmand. Men det er tæt på. Og når man er griseproducent, falder den på et tørt sted, siger Jens Chrestian Jensen. 

Han har en full-line produktion med 510 søer, og har i runde tal en selvforsyningsgrad på 40 procent, måske 50 procent efter årets gode høst. 

- Vårbyggen gav 7,7 ton per hektar, mens rapsen gav 51 tønder, så det er rigtig gode udbytter i år. Og det er godt, for når min foderkontrakt udløber, så bliver det rigtig stramt, meddeler Jens Chrestian Jensen. 

Han var en af de heldige, der lavede en foderkontrakt sidste år. Men kontrakten udløber i slutningen af august, og derfor er Jens Chrestian Jensen glad for, at han nu har foder til omkring februar-marts. 

- Men når foder koster 250 kroner, så må grisene godt snart komme mere over 11 kroner, konstaterer den sønderjyske landmand. 

Jens Chrestian Jensen meddeler desuden, at de er "godt med" på Sydals, og selv mangler han kun 27 hektar havre, før hans 250 hektar er høstet færdig. Dertil kommer syv hektar med solceller, som høster alt hvad solen kan levere. Og så selvfølgelig cirka 70 hektar halm, der skal bjerges. 

- Både kerner og halm er gode mængder og god kvalitet, afslutter han. 

Med de indsendte fotos deltager Jens Chrestian Jensen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Triticale og hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle