Gods bestjålet – Lensgreve udlover dusør

Lensgreve ved Frijsenborg og Wedellsborg godser, Bendt Wedell, havde tirsdag indbrud i skyttens bolig og tyvene stjal en såkaldt ”hirschfänger”. Nu udlover han en dusør på 10.000 kr. skriver Århus Stifttidende.

Tyve brød tirsdag ind i skyttens bolig ved Frijsenborg, ved Frijsenborg og Wedellsborg godser, der ejes af Lensgreve Bendt Wedells og ligger i Frijsenborgskoven ved Hammel. Tyvene stjal et stikvåben kaldet en ”hirschfänger”med stor affektionsværdi. Lensgreven udlover en dusør på 10.000 kr. til den, der finder den eller kan lede til at den bliver fundet.

Frijsenborg og Wedellsborg producerer, sammen med Constantinsborg, Gyllingnæs og Schackenborg, fødevarer under varemærket  ”De 5 Gaarde”.

Hirschfängeren, der er fra 1800-tallet, er et stikvåben på 30-40 cm og blev tidligere brugt til aflivning af dyr ved jagter. Det værdifulde våben bruges ikke længere på den måde, men den hører til skyttens uniform, når godsets skytter serverer ved tafler på slottet. Det skriver Århus Stifttidende.

”Hirschfängeren er uerstattelig og har meget stor affektionsværdi, og derfor håber vi at en dusør vil skaffe våbnet tilbage hurtigst muligt,”siger skytte Nicholai Pedersen til avisen og han er rystet over indbruddet, som blev begået, mens familien ikke var hjemme.

Foruden hirschfängeren stjal tyvene to uerstattelige smykker, som stammer fra den indonesiske ø Sumatra. Det er en sommerfugle-broche i guld samt en forgyldt tigerklo. De kom desuden afsted med en Ipad, nogle kontanter og en computer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle