Gods sår vårbyg på 12 meter med 300 hestekræfter
Intet foregår efter en fast skabelon ved etablering af afgrøderne på Krenkerup Gods. En spade bruges til at bestemme forholdene på den enkelte mark. Ud fra det bestemmes, hvilken indsats der skal ydes for at opnå den bedste bearbejdning af jorden. Artiklen er fra arkivet og er publiceret første gang i MARK nr. 3, 2017.

Jordstrukturen og marktrykket har gennem en lang årrække været i fokus på Krenkerup Gods.

Lav akselbelastning, sænkede dæktryk og kontrolleret trafik på 12 meters arbejdsbredde er blot nogle af redskaberne til at skåne jorden mest muligt.

Pløjning sker kun, når det kan foregå uden hjulslip. Harvning og såning sker i to arbejdsgange for at reducere trækkraftbehovet. Og så udføres arbejdet først, når jorden er tjenlig.

Reducerer marktrykket mest muligt

»Pløjningen skal være i orden, for så skal vi ikke harve så meget.«

Det er blot en af de regler, som landbrugsinspektør Søren Jespersen har arbejdet ud fra i de 35 år, han har været i spidsen for markarbejdet på Krenkerup Gods.

Godset er kendt for i mange år at have gået benhårdt efter at reducere marktrykket mest muligt, samtidig med at der arbejdes på store arbejdsbredder og med en høj effektivitet på maskinerne.

Tidsforbrug og omkostninger til vedligehold er gennem mange år registreret ned til mindste detalje. Og lever en maskine ikke op til de høje krav ved leveringen, så kaster godsets smed Arno Nielsen sig over opgaven, til problemet er løst.

I det hele taget fylder de små detaljer meget på det store landbrug.

Det gælder ikke mindst ved etableringen, som ifølge Søren Jespersen er et vigtigt udgangspunkt for, at godset høster gode udbytter.

Har altid en spade i bilen

»Vi pløjer med bælter på traktoren, og hvis der er hjulslip, så er det for vådt, og så udsætter vi pløjningen,« siger Søren Jespersen.

Han tilføjer, at jorden glattes af med en jordpakker i forbindelse med pløjningen. Dermed undgår han de 8-10 cm dybe huller, hvor der ved fældningen og harvningen i foråret ellers kan samle sig tør jord, som kan medvirke til en uens eller for ringe fremspiring - især i sukkerroerne.

Ved jordbearbejdningen i foråret bruger Søren Jespersen meget tid på at tjekke jordfugtigheden med sin spade.

Dermed kan behovet for bearbejdning af jorden i den enkelte mark målrettes i forhold til arbejdsdybde, og hvilke maskiner der løser opgaven bedst.

Overvejer samblanding af gødning og udsæd

Harvningen sker med en 12 meter bred Lemken Compactor såbedsharve, hvor der mellem traktor og harve kører en vogn med en 8.000 liters gødningstank på bælter.

Dermed kan vårbyggen fuldgødskes med en NP 24-2 gødning.

»Vi nedfælder den flydende gødning i 10-12 cm dybde og harver i 6-7 cm dybde. Selvom vi kører med GPS, kan vi ikke opnå tilstrækkelig præcision til, at gødningen placeres få cm under og få cm ved siden af udsæden.

Men vi har aldrig haft problemer med afgrødesvidninger, som man ellers kunne forestille sig, hvis roefrøene kom for tæt på gødningsstrengen,« fortæller Søren Jespersen.

Krenkerup Gods: Øko-sukkerroer skal renholdes med lugerobot Mark Onsdag 8. marts 2017 · 10:18

Han indrømmer, at han med den manglende præcision ved nedfældningen går glip af en del af den effekt, der er ved at placere gødning i forbindelse med såning af vårsæd.

Derfor overvejer han også at samblande gødning og såsæd i fremtiden.

Udsædsmængden er fast

Såningen med den 12 meter brede skiveskærssåmaskine er tidligere blevet udført med en 240 hestes Fendt 920, men da den brændte, blev den afløst af en Fendt 930 med 300 hektekræfter.

»I det vårbyg, hvor der sås udlæg, kører vi med 135 kg udsæd pr. hektar, mens udsædsmængden i vårbyg i renbestand sås med 160 kg udsæd pr. hektar,« siger Søren Jespersen.

Han bruger således hverken tusindkornsvægt eller ønsket plantetal til at bestemme udsædsmængden.

Normalt vil der ved en høj tusindkornsvægt skulle sås flere kg ud end ved såning af små kerner. Søren Jespersen mener dog, at det udlignes ved at køre med et fast antal kg, da store kerner har en bedre kraft til at gro end små kerner.

Gylle og økologi

Udbringning af gylle harmonerer normalt ikke så godt med ønsket om at skåne jorden mest muligt og undgå strukturskader.

»For første gang i mange år skal vi ikke have konventionelt dyrkede sukkerroer. Til gengæld skal vi prøve kræfter med økologiske sukkerroer på 44 hektar,« siger Søren Jespersen.

Han tilføjer, at en af forudsætningerne for at omlægge en af hovedgårdene på 210 hektar til økologi har været, at der kan modtages gylle fra naboejendomme. Men han er fast besluttet på, at gyllen skal udbringes med en slangeudlægger.

Søren Jespersen er meget bevidst om, at omlægningen til økologi kræver andre løsninger end på de konventionelt drevne arealer. Det gælder også i forhold til jordbearbejdningen, hvor han er indstillet på at forårspløje. Og så skal jordbearbejdningen og sædskiftet afpasses, så eventuelle problemer med ukrudt tages i opløbet.

Uddrag af maskinpark

  • Challenger MT 865C.
  • Fendt 936 & 930.
  • 3 stk. Fendt 820.
  • Fendt 512 & 309.
  • 2 stk. Case IH 9010 Axial Flow med bælter og 40 fod MacDon sejlskærebord.
  • Dammann selvkørende luftassisteret sprøjte, 36 meter og 10.000 liter, sensorer, pletsprøjtning.
  • Kverneland DG 1200 skiveskærssåmaskine, 12 meter.
  • Lemken Compactor såbedsharve m. gødningsudstyr, 12 meter.
  • Horsch Joker discharve m. frøudstyr, 12,3 meter.
  • Väderstad såbedsharve, 10 meter plus Topdown 6 meter.
  • Dal-Bo crosskilltromle m. lamelplanke, 12,3 meter.
  • Kverneland plove, 10 & 5 furer.
  • Hawe sneglevogn, 30 ton m. vægt plus div. korn- og tankvogne.

3 veje til en bedre bundlinje

1. Sund jord giver gode udbytter

Trods varierende jordbonitet ligger udbyttetniveauet pr. hektar på Krenkerup Gods på 95 hkg i vinterhvede, 85 hkg i hybridrug til fremavl, 70 hkg i vårbyg, 3,8 ton i vinterraps, 1.600 kg frø i rødsvingel, 1.800 kg frø i rajgræs, 1.800 kg frø i strandsvingel og cirka 12,5 ton polsukker i sukkerroerne.

God etablering, nedmuldning af halm gennem 33 år, fokus på dræning samt en målrettet indsats for at minimere strukturskader er ifølge Søren Jespersen blandt de vigtigste forudsætninger for at avle gode udbytter.

2. Omlægger 210 hektar til økologi

1. april 2017 omlægger Krenkerup 210 hektar til økologi. Omlægningen sker på en af hovedgårdene med fem regulære marker med meget ensartet jord. Omlægningen sker bl.a., fordi NordZucker betaler en cirka dobbelt så høj pris for øko-sukker som for konventionelt sukker, og fordi Krenkerup ser muligheder i at dyrke øko-vårbyg til ølproduktionen.

Søren Jespersen er indstillet på, at renholdelse af roerne bliver en udfordring. Det vil ske ved blindstrigling, radrensning samt en lejet lugerobot, som kan bekæmpe ukrudt i rækkerne. 2017 bliver første gang i mange år, hvor der ikke dyrkes konventionelle roer på Krenkerup.

3. Prøver kræfter med strip-till

2017 bliver også første år, hvor Krenkerup Gods vil prøve kræfter med strip-till. Det sker, når tre såmskiner får lov at demonstrere deres evner til etablering af vårbyg på samme mark. De tre maskiner er en Claydon, en Horsch Avatar og en Väderstad Spirit Strip Till.

Håbet er, at der med strip-till kan opnås en høj effektivitet og god rettidighed, uden at det går ud over udbytterne. Krenkerup Gods har ikke de store problemer med græs-ukrudt eller andet problemukrudt. Søren Jespersen er dog indstillet på, at strip-till ikke kan praktiseres på hele arealet og i alle afgrøder.

Artiklen blev første gang bragt i Magasinet Mark, marts 2017. 

Faktaboks

Krenkerup Gods

  • Krenkerup Gods har 3.733 hektar, hvoraf 1.789 ha er landbrug, 1.629 ha er skov, 138 ha er mose og søer og 177 ha er huse, veje mm.
  • Landbruget er fordelt på syv hovedgårde. Fem ligger omkring Sakskøbing, og to ligger ved Nakskov.
  • Det meste jord er god lerblandet jord, men der er også tørvejord og flyvesand. Sten er et stort problem. De mange flintesten skærer dækkene op, før de bliver slidt, og granitsten kan veje flere ton.
  • Landbruget beskæftiger fire traktorførere, en elev, en smed, en forvalter og en landbrugsinspektør.
  • Udleje af cirka 60 boliger. Jagten lejes ud.
  • Bryggeri med en kapacitet på to mio. liter øl årligt.
  • Siden 1988 har målet været at begrænse akseltrykket til maks. otte ton.
  • Kørt med GPS siden 2003 og faste kørespor siden 2011. Arbejdsbredde 12 meter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.