Gods undgik udbyttetab på 30 pct. ved at rodvande
Dræning skal normalt lede vand væk. I år blev drænene på Kongstedlund Gods dog stoppet og brugt til rodvanding, så afgrøderne på 195 hektar fik tilstrækkeligt vand.

Det var helt tydeligt, at der kun gik et par dage, fra vi stoppede drænene, til afgrøderne igen fik farve, blev saftspændte og kunne fortsætte med at gro«, fortæller Hans Jørgen Thomsen.

Sammen med sin søster og forældre driver han bl.a. Kongstedlund Gods og Lykkenseje, der ligger i et kuperet landskab med meget varierende jordtyper, der både tæller sand- og lerjorder, høje kridtholdige jorder samt drænede lavbundsjorder, hvor vandet pumpes væk.

Under sommerens tørke blev pumperne dog stoppet, og drænudløbene blev lukket, så vandet blev tilbageholdt i drænene. Enkelte steder blev der gravet render, så vandet fra højereliggende grøfter kunne løbe ned til lavereliggende grøfter.

Alt sammen for at afhjælpe den ødelæggende tørke, der langsomt, men sikkert, tog livtag på havren og vårbyggen på i alt 195 hektar af ejendommenes 1.200 hektar.

Det skulle vise sig at være en særdeles god ide. For selvom Hans Jørgen Thomsen ikke har præcise tal for, hvor store merudbytter rodvandingen resulterede i, så vurderer han, at tørken ville have kostet en udbyttenedgang på mindst 30 pct. på de 195 hektar med lavbundsarealer, hvor vårbyg, havre og vinterhvede blev rodvandet.

Knap 400 ton ekstra korn

»Vi høstede i gennemsnit ca. 65 hkg pr. hektar på de 195 hektar, som blev rodvandet. Havde vi ikke rodvandet, så vil udbyttet meget vel kunnet være reduceret til 45 hkg pr. hektar. Derfor er et realistisk bud, at rodvandingen har betydet, at vi har høstet i alt knap 400 ton korn mere, end hvis vi ikke havde rodvandet«, siger Hans Jørgen Thomsen.

Han tilføjer, at det vel at mærke er sket uden ekstra omkostninger. Nærmere tvært imod. For selvom der er gravet et par render for at forbinde grøfter, så har pumperne stået stille i en periode. Og det har sparet strøm.

Hans Jørgen Thomsen er dog opmærksom på, at rodvanding ikke er uden risiko.

Roerne trodser tørken: Rekordudbytte er på vejKvæg 30. august · 12:57

Specielt på lavbundsjorder som vores er det vigtigt at sikre, at der hele tiden er bevægelse i vandet i drænrørene. Ellers risikerer vi, at drænene og jorden omkring drænene slæmmer til«, siger Hans Jørgen Thomsen.

Risiko ved rod-vanding

Der findes ikke præcise tal for, hvor store arealer der kan rodvandes i Danmark. Det ligger dog fast, at rodvanding kun er aktuelt på en mindre del af de ca. 1,5 mio. hektar, der er drænet i Danmark.

Fælles for de arealer, der kan rodvandes, er, at det enten er flade lavbundsjorder med høj grundvandsstand eller, at det er flade arealer, som tilføres vand fra bagvedliggende højere arealer.

»Rodvanding stiller ikke de store krav til drænsystemet. Kan vandet trænge ind i drænene, kan det også trænge ud af drænene. Men det er vigtigt, at vandet ikke står stille i drænene. For så risikerer man, at dræn, filtermateriale og jorden omkring drænene slæmmer til«, siger Stinna Susgaard Filsø, konsulent i dræning og afvanding hos Seges.

Hun tilføjer, at der er landmænd, som af og til slukker for pumperne eller stopper drænudløbene, så vandet tilbageholdes eller ledes ind i drænene i sommerhalvåret - og, at der er landmænd, som for første gang har rodvandet i år.

Lave omkostninger

»Omkostningerne til rodvanding er absolut minimale. Men det kræver, at man holder godt opsyn med brøndene og sikrer, at vandet er i konstant bevægelse. Ved udsigt til regn bør man i god tid sikre frit afløb fra drænene«, siger Stinna Susgaard Filsø.

Hun tilføjer, at det ofte er kendetegnende for de arealer, som kan rodvandes, at jorden er rig på organisk materiale, dynd og finsand. Der er således tale om jord, hvor der er relativt mange små partikler, som i stillestående vand kan bundfældes.

»Drænene på disse jorder kræver meget vedligehold og skal ofte renses. Det gælder uanset, om man rodvander eller ej. Men det er utrolig vigtigt, at vandet ikke står stille i drænene. For ud over at drænene og filtermaterialet risikerer at slæmme til, så risikerer man også, at jorden omkring drænene mister den drænende evne, som er bygget op over en årrække«, siger Stinna Susgaard Filsø.

Faktaboks

  • Familien Thomsen driver 1.200 ha. på Kongstedlund Gods, Lykkenseje og en ejendom i Nøvling. 
  • Dæmmede dræn op og rodvandede 195 ha. under tørken.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.