Godsejer og griseproducent lander endnu et to-cifret millionoverskud

Rauff Group med tredje to-cifrede millionoverskud i træk

Rauff Group A/S, der ejes 100 procent af svineproducent og godsejer Niels Rauff Hansen, kan fremvise sit tredje to-cifrede millionoverskud i ligeså mange år, det viser seneste regnskab for selskabet. 

Resultatet for året blev 21.4 millioner kroner, 2,7 millioner mere end i 2020, og omkring 7,5 millioner kroner mindre end resultatet for 2019.

Resultatet bringer selskabets egenkapital op på 343 millioner kroner, og der foreslås 2 millioner kroner i udbytte.

Rauff Group blev stiftet for 33 år siden under navnet Sjørup Svinefarm A/S. Siden da er selskabet vokset ind i toppen af dansk svineproduktion og ejer adskillige bedrifter og selskaber både i Danmark og i udlandet.

LANDBRUG I DANMARK, SLOVAKIET, POLEN, UKRAINE OG RUSLAND

I Danmark ejer Niels Rauff Hansen blandt andet Søvang Gods ved Skive. Der er han også hovedejer af Søvang Svineproduktion, som han driver sammen med sønnen Mads Rauf-Bjerre. 

I udlandet ejer Niels Rauf Hansen en stor andel i Dan-Slovakia Agrar, der producerer svin i Slovakiet, og en mindre andel i Polen Invest, der ejer hovedparten af Goodvalley A/S, der driver landbrug med fokus på svineproduktion i Polen, Ukraine og Rusland.

AC Farming og Eskelund

Pr. 1. oktober 2020 købte Rauff Hansen Danmarks på daværende tidspunkt tredjestørste svineproduktion Eskelund, der årligt sendte 104.000 slagtesvin til Danish Crown. Med købet rykkede Rauff Hansen direkte ind i toppen af dansk svineproduktion når man medregner gruppen øvrige aktiviteter.

I 2019 købte Niels Rauff Hansen en del af konkursboet efter AC Farming. Det er Trummergaard på Frørupvej ved Christiansfeld, som han købte sammen med sin søn Mads Rauff-Bjerre og Kristian Uhrenholt.

Trummersgaard var den gård, hvor AC Farmings direktør Jan Rodenberg boede allerede før AC Farming blev stiftet og som indgik i AC Farming.

Regnskabet for Rauff Group efterlader i sig selv ikke noget billede af, hvilke dele af koncernen der klarer sig godt og skidt.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle