Godsejer stævner kommune for 39 millioner kroner

En manglende oprensning af lokale vandløb har givet væsentligt mere fosfor, og det spreder sig op i baglandet nær Aakær Gods.

Godsejer Johan Koed-Jørgensen fra Aakær Gods er mere end almindeligt træt af Odder Kommune, og han har nu stævnet kommunen med et erstatningskrav på 39 mio. kr.

”Den manglende oprensning af de lokale vandløb, især Aakær Å, er under al kritik. Det er blevet ringere og ringere. I begyndelsen gik det kun udover de lave arealer ned til åstrækningen, men nu breder det sig op i baglandet. Jorden forsures og afgiver derved væsentligt mere fosfor, hvilket vi selvfølgelig ikke kan acceptere”, fortæller Johan Koed-Jørgensen til Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

”Vi har mange, mange, mange gange forsøgt at få kommunen til at handle. Men det, der foregår i øjeblikket, er under al kritik”, tilføjer han.

En kamp for andre landmænd

Godsejeren Johan Koed-Jørgensen fra Aakær Gods ser kampen som en større en af slagsen, som han er nødt til at kæmpe.

”Mange af mine landmandskolleger har lignende problemer. Jeg har talt med hundredvis af landmænd, hvis jord lider under manglende oprensning af vandløb. Nu må nogen gøre noget, og det gør jeg. Jeg vil simpelthen ikke se på det mere”, siger godsejeren.

Direktør Hans Aarestrup fra Bæredygtigt Landbrug understreger, at sagen bliver spændende at følge.

"Hvor mange andre vælger at lægge sig ned, ligger den slags ikke til Johan Koed. Forhåbentlig kan sagen her være med til at hjælpe landmandskolleger i det ganske land", siger Hans Aarestrup.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle