Gråkjær om AC Farming: Ærgerligt for dansk landbrug

AC Farming står som en eksponent for nytænkning i landbruget.

Meddelelsen om AC Farming A/Ss konkurs modtages ikke med nogen form for glæde hos Gråkjær.

”Det er rigtig ærgerligt. For AC Farming. For os. Og for dansk landbrug i det hele taget”, siger landbrugsdirektør Martin Rindom, Gråkjær, der har bygget stalden og showroomet ’Den Sorte Diamant’ for AC Farming i Riis ved Give.

”AC Farming er en spændende virksomhed, der har grebet tingene an på en anderledes måde end den traditionelle i dansk landbrug”.

AC Farming har på ekspresfart - under to et halvt år bygget selskabet op til at have 2.200 hektar jord, 2.300 søer og produktion af 250.000 smågrise samt 20.000 slagtesvin. Blandt andet har en investor udefra, den tidligere entreprenør Jan Daugaard Pedersen, investeret et stort to-cifret millionbeløb i selskabet.

Også AC Farmings byggeri i Riis ved Give er grebet utraditionelt an.

”Det er et meget spændende byggeri, hvor der blandt andet er meget højt til loftet. Det giver et godt arbejdsmiljø. Og logistikken, omkring hvordan det nye byggeri, Den Sorte Diamant er forbundet med de gamle nyrenoverede drægtigheds- og farestalde bagved, er spændende”, siger Martin Rindom.

Som en tredje ting peger han på at Den Sorte Diamant er bygget til at fungere som et showroom for AC Farmings produktion af avlsdyr, der skal sælges gennem det nye avlsselskab Danish Genetics.

Emneord

AC Farming Tema

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle