Gram Slot udsat for hærværk - kan ødelægge slottet

En eller flere ukendte gerningsmænd har flere gange forsøgt at tømme slotssøen ved Gram Slot. Det kan være fatalt for slottet.

Gram Slot er nu for tredje gang blev udsat for hærværk, der kan få alvorlige konsekvenser.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ukendte gerningsmænd har nemlig ad flere omgange forsøgt at tømme slotssøen ved Gram Slot, og da det gamle slot er opført på egetræsstolper, der ikke tåler udtørring, kan det få fatale konsekvenser.

Sagen er nu meldt til politiet, fortæller ejer Svend Brodersen.

"Jeg forstår ikke, hvorfor folk gør sådan noget her. De får jo ikke noget ud af det. Det ødelægger kun noget for andre, og så risikerer fiskene i søen også at dø, når de ligger på bunden uden vand", siger han til Ekstra Bladet.

Gram Slot driver 2.500 økologiske hektar og sælger både økologiske grøntsager og mælkeprodukter.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle