Gris på flere hundrede kilo skal markere frihandelsaftale

En vigtig handelsaftale mellem EU og Japan bliver fejret med en rekordtung gris af granit, der skal stå i Tokyo.

Aldrig er der blevet sendt så tung en gris til Japan, som den Danske Slagterier inden længe skiber afsted.

Det drejer sig om en 600-800 kilo tung gris af granit, som er en gave fra organisationen til den danske ambassade i Tokyo.

Grisen er en markering af den frihandelsaftale, EU sidste år indgik med Japan, og som kommer til at gøre den danske eksport af bl.a. svinekød mere værdifuld, ifølge Asger Krogsgaard, formand i Danske Slagterier.

"Det er en anerkendelse fra branchens side af det store arbejde, Udenrigsministeriet og ambassaden har gjort for at få den her aftale på plads", siger den glade formand.

Danmark eksporterer årligt for 3,7 mia. kr. svinekød til Japan.

granit gris granitgris japan svinekød eksport asger krogsgaard danske slagterier

Grisen skal stå foran ambassaden i Japan til skue for forbipasserende, men især også for de vigtige samarbejdspartnere, branchen har i landet.

"Vi bruger ambassaden aktivt til officielle besøg og møder med kunder, og med statuen viser vi, hvad vi er gode til og kendt for at producere her i Danmark", siger Asger Krogsgaard.

Grisen har kostet 50.000 kr., som Danske Slagterier har betalt.

Fredag 1. februar vil grisen officielt blive overrakt ved en ceremoni på Axelborg i København.

Her vil Asger Krogsgaard afsløre grisen, som den japanske ambassadør i Danmark vil modtage og herefter sige et par ord.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle