
En af de mest topmoderne staldløsninger i Danmark med nye teknologier og systemer, der for første gang tages i brug på dansk grund.
Sådan lyder det i invitationen til et åben stald-arrangement hos svineproducent Asger Krogsgaard ved Ringkøbing, og for de der gerne vil tjekke med egne øjne, hvordan sådan en stald ser ud, skal der sættes kryds i kalenderen fredag 3. juli.
Den nybyggede stald er med 480 farestier til løsgående søer med inventar i glasfiber, og består af 20 sektioner, hvor der er lagt vægt på at udnytte pladsen optimalt.
I byggeriet er der også lagt stor vægt på hensynet til miljøkrav og dyrevelfærd samt et sikkert drifts-flow. I stalden er der 25 procent fast gulv og gyllekøling.
På foderdelen er der installeret Transpork fase-fodringsanlæg med smartfeeder-udfodring, som for førstegang installeres i en dansk stald.
For hver so monteres en smartfeeder, som kan fodre soen efter kurve i forskellige hastigheder og antal gange. Hele anlægget betjenes med Distriwin-styringen og kan fjernstyres via app på smartphone.
Farestaldene kan fodres med to forskellige foderblandinger på enkeltdyrs-niveau.
Virksomhederne bag projektet er Kjargaard Byg, Skiold Jyden, Anders Smed, Viftrup El, Klimadan, Skov A/S, Weda og Agilia.
På grund af corona-krisen er der to tidspunkter, hvorpå det er muligt at tilmelde sig til begivenheden:
kl. 10:00 - 11:45 eller 12:00 - 14:00. Tilmelding kan ske her, og efterfølgende modtages bekræftigelse på tilmelding via mail.
Der er plads til 40 deltagere i hvert af de to tidsrum. Adressen er Søndervig Landevej 9, 6950 Ringkøbing.
Relaterede artikler
Kommentarer