Økolog producerer grise i ombygget kostald med topmoderne teknik

Carsten Rønde producerer 3.500 økologiske slagtegrise i stalde, der tidligere rummede 125 malkekøer. Investeringen er holdt på et lavt niveau.

Da Carsten Rønde byggede sine kostalde om til økologisk slagtegriseproduktion, var sorteringsvægtene en af de dyreste investeringer.

Til gengæld giver det økologen et unikt overblik over tilvæksten hos hver enkelt gris.

- De får elektronisk øremærke sat i hos min smågriseleverandør samtidig med kastration, fortæller han.

Carsten Rønde modtager 420 grise hver sjette uge. De første seks uger går de i denne dybstrøelsessti med adgang til et udeareal. Han har monteret ekstra foderautomater for at sikre, at flest mulig kommer godt i gang med at æde straks efter ankomst. 

Elektronisk overvågning giver forspring

Via det elektroniske øremærke kan han dag for dag følge tilvæksten på individniveau og på staldniveau. Er der en gris, der ikke vokser, er det tegn på, at der er noget galt. 

- Med den elektroniske overvågning finder jeg sådanne ­grise langt tidligere end ellers, forklarer han. 

Han får 420 grise hver sjette uge. De kommer direkte fra faremarken og vejer mellem 18 og 20 kg.

Den første uge strør han ekstra foder ud i stien for at sikre, at alle æder tørfoder. Desuden er han opmærksom på, at vandforsyningen skal være i orden. 

Læs mere om bedriften i det nye nummer af GRIS, der udkommer tirsdag 27. september.

Med overvågningskameraer i hver sti kan Carsten Rønde følge grisenes adfærd på sin telefon. Det bruger han flere gange dagligt til at se, om alt er i orden. 

Faktaboks

Carsten Rønde

  • 3.500 økologiske slagtegrise årligt
  • Smågrisene får elektronisk øremærke isat hos leverandøren
  • Der er overvågningskamera i hver staldsektion. Det kan kontrolleres fra mobiltelefonen
  • Gennemløbsvægte skanner dyrets ID og registrerer vægten. På den måde har Carsten Rønde et godt overblik over, om der er grise, der ikke vokser, og om tilvæksten i gennemsnit er som forventet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle