10 besætninger i PattegrisLiv 2.0: Her er fem vigtige indsatser

Af Keld Sommer, svine- og byggerådgiver, VKST

PattegriseLIV 2.0 får flere grise levende ud af farestalden.Vi er nu små fire måneder inde i projektet, der startede i december 2019 og skal køre i første halvår 2020.

Der arbejdes på højtryk med nye rutiner, foderændringer, nye prioriteringer og så videre. 

I VKST har vi 10 besætninger med, og jeg har her samlet fem indsatser fra de 10 besætninger, som går mest igen, og som kan bruges af andre til inspiration derhjemme. 

1. Lav en målsætning

Start med at lave en målsætning for produktionen, hvor der er sammenhæng mellem nøgletallene, og hvad der måles på hver uge.

Der er alt for mange ugemanagement derude, hvor tallene ikke hænger sammen.

Lav målsætningen sammen med medarbejderne. Lad i vid udstrækning medarbejderne selv sætte nye mål, så de får ejerskab til tallene.

2. Fuld fokus på fravænnede grise pr. kuld

Mindre fokus på egen fravænning og mere fokus på fravænnede grise pr. kuld.

Jagten på højere egen fravænning kan hurtigt betyde en højere dødelighed. Men værdien i at gå fra 12 til 13 grise i egen fravænning kræver et længere regnestykke og mange parametre, der tages med i regnestykket. 

Til gengæld kan de fleste regne ud, hvad fravænnede grise pr. kuld er værd. At gå fra 15,5 til 16 fravænnede grise pr. kuld er lige nu mindst 400.000 kr. værd på årsbasis i en 1000 so besætning. 

Rigtig mange har mælkeanlæg i farestalden, og flere og flere får det i denne tid, og det kan også være en fornuftig investering for mange.

Men bare fordi du sætter mælkeanlæg ind, betyder det ikke at du fravænner 14 grise pr. so fra dag et. Forvent 1-1,5 mere fravænnede fravænning i forhold til det du havde før, over tid.

Du og dine søer skal stille og roligt lære, at søerne skal passe flere og flere grise pr. so. Derfor skal der stadig laves ammesøer, og der skal beregnes hvor mange ammesøer I skal lave hver uge - og følg op på, at I får lavet nok, hver uge.

3. Forskudt arbejdstid

For at sænke dødeligheden i besætninger med høj kuldstørrelse, hvilket vil sige stort set alle, skal der være mennesker, der kan yde hjælp til de nyfødte grise i mere end otte timer om dagen. 

Og det er fordi tid er en afgørende faktor, når man er en lille gris, der vejer under  800-900 gram ved fødselen.

Forskudt arbejdstid på de store faringsdage kan vi se virker til at reducere dødeligheden, og det giver mega god mening. Hvorfor? Fordi pattegrise dør af at blive afkølet, og som en negativ effekt af afkølingen får de ikke den råmælk de har brug for. Det fører til inaktivitet, klemning og i sidste ende døden.

Er det svært? Nej, ikke når det kører efter et system. Tre dage om ugen møder en medarbejder kl. 04.00 og har et fuldstændig klart program for, hvad der skal gøres ved nyfødte grise, fødselshjælp, splitmalkning, svage grise til varmekasse, energi til de mindste m.m.

Det normale personale kommer kl. 7.00 og kan begynde at lave de daglige rutiner, fodring, ammesøer osv.

Det behøver ikke at være farestaldspersonale der tager morgenvagten, slet ikke. Alle kan tage en tørn, så indsatsen bliver fordelt på mange.

4. Tidlig ekstra varme og energi til de mindste grise

Varme, varme, varme. Grise dør af at blive afkølet og ikke få råmælk nok.

Grise, der vejer under 800-900 gram, er alle i ekstra risiko. Det er mega svært at se, hvilke grise der er nedkølet. Derfor skal alle de grise, I samler ved mindste ammen, varmes op. Enten i varmekasse eller ved indespærring i hulen, hvis den er varm nok.

Uanset hvor I varmer grisene op, skal der være ca. 35 grader varmt, og der skal være mulighed for luftskifte, altså åbn låget på klem.

Vi anbefaler, at alle grise tildeles energi så mange gange som muligt på dag 1. Som minimum når de samles ved mindste ammen, to timer senere, inden i går hjem om eftermiddagen, ved aftenvagt og næste morgen til dem der ikke er stopfyldt af somælk. 

5. Kuldudjævning og ammesøer flere gange om dagen

Når de store først fødte grise har haft otte timers diegivningstid, har de optaget råmælk nok. Det viser undersøgelser, Seges har lavet.

Vi ved, at mængden af råmælk er en begrænsende faktor. Derfor er vi begyndt at opmærke de først fødte grise, både om aftenen og i løbet af dagen. Og notere faringsstarten på sotavlen.

Grise, der er født inden kl. 22 om aftenen, kan kuldudjævnes inden kl. 8.00, og grise, der er født inden kl. 06.00 kan kuldudjævnes inden kl. 15.00.

Det betyder, at vi kan tage toppen af kuldene ved at lave ammesøer flere gange om dagen. På den måde giver vi de mindste grise mere plads til at få råmælk.