6 gode råd til bedre hygiejne og færre infektioner hos grisene

Kastration og injektioner er en direkte invitation for bakterier til at trænge ind i kroppen. God hygiejne og omhyggelighed giver det bedste resultat.

Hvis du vil have succes i stalden, skal hygiejnen bare være i top. Sådan lyder det håndfaste budskab fra Nicklas Jespersen, Svinerådgiver hos Velas, i det nye nummer af nyhedsbrevet Trynekontakten.

Når grisens hudbarriere brydes, er der nemlig en betydelig risiko for, at bakterier som stafylokokker eller streptokokker får direkte adgang til boldbanen gennem grisens hudsår. Dermed er risikoen for at udløse en blodforgiftning stor.

Kastration og injektioner er en direkte invitation for bakterier til at trænge ind i kroppen, og er dermed en større risiko for at grisen får en blodforgiftning.

God hygiejne og omhyggelighed giver det bedste resultat, fastlår Noclas Jepsen, og han opstiller en række gode råd:

  • Vask dagligt de sprøjter, du anvender til behandling af grise. Ved dagligt at benytte varmt vand og sæbe samt selv at vaske hænder ofte, minimerer du risikoen, når du behandler grise.
  • Brug altid en ny kanyle og en ny skalpel ved hvert hold, når du kastrerer. Desinficér eventuelt kanylen mellem hver gris. Det koster mindre end 2 kr. pr. hold at skifte kanyle og skalpel. Det er en meget billig løsning for at undgå en infektion.
  • Hold godt øje med knæsår ved pattegrisen, og iværksæt hurtigt et behandlingsforløb efter anvisningerne fra din dyrlæge. Herefter skal du klarlægge, hvad der forårsager knæsår, og hvordan du kan minimere dette fremadrettet.
  • Ved halekupering må halerne ikke brændes for korte. Halerne skal som minimum være halv længde. Flere steder oplever jeg, at halerne ikke bliver kuperet korrekt, hvorved såret ikke lukkes tilstrækkeligt. Dette medfører en større risiko for infektioner, grundet den direkte adgang ind i rygraden og rundt i grisen. Hvis dine medarbejdere har svært ved at forstå, hvorfor dette er vigtigt, kan følgende øvelse laves: Medbring et stk. agurk. Lad nu medarbejderen skære denne ”lige” over samt skære et stykke på ”skrå”. Efterfølgende er det supernemt at se forskellen på, hvor stor forskel på overfladen der er.
  • Brug en kastrationsvogn og den nødvendige tid ved kastration. Det er vigtigt, at de snit, man foretager, bliver lagt rigtigt. Ellers kan det give en dårligere helingsproces af sårene.
  • Spørg din dyrlæge efter produkter, der kan gives oralt i den enkelte gris for at minimere de ”ekstra” huller i grisene, som har behov for behandling.   

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle