Afrikansk svinepest spreder sig i Kina

Nu er Kina blevet ramt af det andet udbrud af afrikansk svinepest.

Den kinesiske virksomhed WH group har bekræftet et udbrud af afrikansk svinepest på et slagteri i  Zhengzhou. Det skriver netavisen globalmeatnews.com.

Den 14. august blev 30 ud af 260 svin i en svinetransport fra Heilongjiang i den nordøstlige del af Kina fundet døde på slagteriet i den centrale del af Kina. Samtlige døde svin havde afrikansk svinepest, beretter netavisen globalmeatnews.com.

Alle dyr er blevet aflivet på slagteriet, som desuden er blevet midlertidigt lukket i seks uger.

Det er det andet udbrud af afrikansk svinepest i Kina. Første udbrud var tidligere i august i Liaoning-provinsen, som ligger tæt på Heilongjiang. Godt 8000 grise blev aflivet på daværende tidspunkt.  

Opdateret 21/8-18 kl. 11:30
Udbruddet er i en svinetransport og er opdaget på et slagteri, hvor man nu har slået alle dyr ned og lukket i seks uger. Transporten er fra Heilongjiang, og har kørt igennem Liaoning-provinsen hvor det første udbrud konstateredes. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle