Aggressive grise udviser ny bekymrende adfærd

Aggressivitet hos grise er en arvelig egenskab, som samtidig kan forstærkes på grund af miljøet i stalden. Producenter ser flere og flere tilfælde af grise i gruppeopstaldning, som er aggressive overfor en udvalgt gris. Det og forebyggelsen af aggressivitet har skotske forskere set nærmere på.

Aggression mellem grisene i stalden skaber ikke kun problemer for grisene selv, men også for produktionen.

Aggression mellem grisene skaber nemlig ubalance i stierne, grisene får sår, nogle kan ikke komme til foder eller vand. Alt dette øger stressniveauet og mindsker immunforsvaret. Derfor ser man også et fald i præstationsevnen hos grisene. 

Producenterne er også begyndt at se andre aggressionsmønstre mellem grisene end hidtil.

Forskere fra Scotlands Rural College (SRUC) har derfor forsket i, hvorfor man ser andre aggressionsmønstre mellem grise end førhen, og hvordan man kan forbygge aggressivitet. Det skriver netmediet Farmers Weekly

Hvorfor og hvornår opstår aggressivitet?

Aggressioner blandt grise kan blandt andet ses, når de skal finde deres plads i hierakiet i en ny flok. Det kan også komme af, at dyrene mangler faciliteter i form af beskæftigelse, foder og vand. Dette kan presse grisene til at slås og dominere over faciliteterne.

Generelt ser man, at hangrise kan være mere aggressive end hungrise. De har derfor tendens til at forvolde større skade på hinanden.

De skotske forskere hos SRUC ar opdaget en ny tendens blandt grisene.

De har observeret, at grise i gruppeopstaldninger kan udvælge en gris, som er offer for hyppige og langvarige kampe. Dette resulterer ofte i store skader eller død for den udvalgte gris.

Forskerne kan ikke sige, hvorfor man ser denne adfærd, men det er et fænomen der sker over hele verden.

Forsøg på at mindske aggression hos grise 

Scotlands Rural College har udført forsøg med at mindske aggressionerne i stierne

I et af forsøgene har forskerne lavet en åbning mellem to farestier, så pattegrisene kan møde hinanden på kryds af kuld. Åbningen mellem farestierne er tilpasset til pattegrisene.

Der er evidens for, at det øger grisenes sociale færdigheder at mikse dem i en tidlig alder, inden de udvikler aggressiv adfærd.

I et andet forsøg har set på, hvad regruppering af klimagrise har at sige. Ofte regruppere man klimagrise for at gøre stierne mere ens, hvilket kan gøre arbejdet i stalden nemmere. Dog ses det ofte, at dyrene kan sprede sygdom mellem hinanden, øge aggressivitet og stress i gruppen. 

Derfor mener Dr Turner, senior forsker hos SRUC, at denne praksis bør undgås eller gøres så tidlig som muligt.

I et tredje forsøg har forskerne set på hvilke forhold i stalden, som afhjælper aggressioner. Her er forskerne kommet frem til, at ekstra plads samt barrierer i stalden har stor betydning, når man blander flokke i stierne.

Den ekstra plads og en barriere betyder, at grisene lavest i hierakiet bedre kan komme væk fra aggressive artsfæller.

Rodemateriale er også en god ide, men forskerne fra SRUC anbefaler halm i større stier, da pinde og andre enkeltstående genstande kan være årsag til slåskamp og dominans.

aggressivitet bør med i avlsarbejdet

For aggressivitet er de 20-40 procent arveligt. Derfor påpeger de skotske forskere, at en del af avlsmålene bør være dyrenes temperament. 

De foreslår en scorer, der skal beskrive temperamentet hos en so, og at landmanden selv bør vurdere om en aggressiv so er værd at tage med videre i avlsprogrammet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle