Avlsekspert: To store udfordringer kan spænde ben for kastrations-frie grise

Kastrationsfri grise lyder om en drøm for svineproducenten - men det bliver næppe en realitet i Danmark, og i EU i det hele taget, inden for den nærmeste årrække. Det vurderer Tage Ostersen, afdelingsleder hos Seges Svineproduktion og ekspert i avl og genetik.

Sidste uge kunne Svin Plus fortælle, at to virksomheder, amerikanske Recombinetics/Acceligen og hollandske Hendrix Genetics, i fællesskab har udviklet en metode til at inaktivere det gen, som får hangrisene til at blive seksuelt modne.

Grisene forbliver i det prepubertære stadie, udvikler ikke ornelugt - og kastration er dermed overflødig. For nylig blev første kuld af denne type gris født.

Der er imidlertid to alvorlige udfordringer ved metoden, som gør, at den ikke umiddelbart er et alternativ, mener Tage Ostersen, der har været inde og studere afrapporteringen for forsøget nærmere.

Omstridt crispr/cas9

"Det er lykkes for de to virksomheders forskere, ved hjælp af såkaldt geneditering, at inaktivere det gen, der koder for at igangsætte puberteten, og dermed har de sat hangrisenes tekstikeludvikling i stå", forklarer Tage Ostersen.

Problemet er, at der er anvendt det omstridte genredigeringsværktøj crispr/cas9, som for nylig af EU blev klassificeret som genmodificering - og dermed vil denne type gris få uhyre svært ved at blive accepteret af myndighederne.

"Crispr/cas9 er en metode, der i hvert fald på kort sigt ikke ser ud til at blive klassificeret som non-gmo i EU, og en ændring vil formentlig tage årtier at få igennem. Heller ikke i USA er det en metode, der står lige for at blive godkendt til husdyr, selv om der nok er bedre chancer end i EU", vurderer afdelingslederen fra Seges.

Hormonindsprøjtninger for at udvikle testikler

En anden udfordring ved de kastrationsfri grise er, at det især for avlen vil være problematisk med en linje af grise uden fungerende testikler.

Her har de to virksomheders forskere forsøgt sig med at indsprøjte hormonstoffer i hangrise, så de bliver reproduktive alligevel. Det er lykkedes at få hangrisene til at udvikle testikler, men de var ikke i stand til at producere sæd. Desuden virkede dyrene som kastrater", fortæller Tage Ostersen, og fortsætter:

"Selv om forskerne skulle få løst problemet med den manglende sædproduktion, vil det, at man er nødt til at indsprøjte hormoner for at opretholde reproduktionen, gøre, at det ikke er en metode, der lige er klar til at implementere.

Desuden vil det være et etisk dilemma, hvis vi ikke kan lave almindelig reproduktion uden hormonindsprøjtninger, og det dilemma er mindst lige så stort som det at kastrere grisene. Det, at en art ikke kan eksistere uden at få hormonindsprøjtninger, stritter for mig og det vil det nok også gøre for en del forbrugere, også i USA."

Tage Ostersen pointerer, at han betragter forsøgene med kastrationsfrie grise som spændende, og konstaterer at der er søgt om patent på metoden i USA.

"Seges følger med videre i forsøget, og vi er spændte på, om de kan få løst de store udfordringer der er nu og her", siger han.