
Åben stald-arrangementet på det sidste af Bregentved Gods´ fire nye grisegårde var velbesøgt. På dagen kom lokale besøgende, pressen og andre interesserede for at se og høre om projektet. De tre andre gårde er allerede i drift, og driftsleder Lars Due beretter om en tilfredsstillende start:
"Opstarten har været fornuftig. Vi er ikke helt oppe, hvor vi gerne vil være, men det handler om, at manden skal lære systemet at kende", siger Lars Due.
Midlet til målet
Han tilføjer, at der ikke umiddelbart er planer om at udvide produktionen til mere end 120.000 slagtegrise årligt.
Størrelsen på produktionen er ikke målet, men midlet til målet.
"Vi skal ikke levere en masse grise. Vi skal levere grise, som er bæredygtige", siger Lars Due.
Han oplyser, at foderudnyttelsen allerede nu er fornuftig, alt taget i betragtning. 2,66 FEs pr. kg. tilvækst hos grisene. Dog er tilvæksten endnu ikke helt, hvor den skal være, men det tilskriver han opstarten.
Godsejer Christian Moltke tilføjer, at ambitionerne med anlægget er, at komme tilbage til en cirkulær produktion.
"Vi vil gerne gøre os fri af kunstgødning", siger han,
Ambitionen er, på sigt, at blive blandt Europas 10 pct. bedste på bæredygtigheden. Det skal opnås gennem en lav CO2 udledning pr. kg. kød, en reduktion af ammoniakudslip, og en høj dyrevelfærd med lav stress og dødelighed.
Relaterede artikler
Kommentarer