Dan Jørgensen.Foto: Frederik Thalbitzer.I fødevareminister Dan Jørgensens (S) oplæg til en handlingsplan for husdyr-MRSA, skal antibiotikaforbruget til svin reduceres med 15% fra 2015 til 2018.
Derudover, skal der ske en udfasning af tetracyklin, som er under mistanke for at være en af de mest kritiske antibiotika, og udfasningen skal ske så hurtigt som muligt.
Det er siden 2009 lykkedes at reducere antibiotikaforbruget til svin med ca. 17%, men nu vil Dan Jørgensen have forbruget længere ned.
"Vi er kommet et stykke vej i forhold til at få reduceret forbruget, men vi skal endnu længere ned. Derfor håber jeg, at partierne nu vil bakke op om flere initiativer, så vi i 2018 i alt har nedbragt forbruget med mere end 30 procent," siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nedsatte en ekspertgruppe, der skulle udarbejde en risikovurdering og anbefalinger på baggrund af eksisterende viden om husdyr-MRSA samt screeningsundersøgelserne af 205 svinebesætninger og 70 besætninger i avlstoppen. Den blev afsluttet i 2014, og det er på den baggrund handlingsplanen er blevet udarbejdet. Ekspergruppen understreger dog, at husdyr-MRSA udgør et lille sundhedsproblem for befolkningen som held.
Fødevareministeren indleder nu politiske forhandlinger med Folketingets partier om en fireårig handlingsplan.
Du kan læse alle punkterne i handlingsplanen nedenunder.
Udvikling og implementering af ”Differentieret Gult Kort”
I den eksisterende Gult Kort-ordning vurderes en besætnings antibiotikaforbrug i forhold til antal standarddoser, der bruges i besætningen pr. dyr og pr. dag. Et ”Differentieret Gult Kort” vægter brug af kritiske eller bredspektrede antibiotika hårdere end smalspektrede antibiotika. Gult Kort vil endvidere bidrage til at reducere antibiotikaforbruget, idet grænseværdierne skaber incitament til at nedsætte forbruget, samtidig med at besætningsejeren får incitament til at undgå de lægemidler, der vurderes at medvirke til resistens i humansektoren. I modellen vil der kunne indarbejdes elementer, så incitamentet til brugen af vacciner øges og brugen af Tetracyklin reduceres. Ligeledes vil elementer, der sikrer det fortsat lave forbrug af kritisk vigtige antibiotika, kunne indarbejdes.
Stramning i forhold til anvendelse af flokmedicinering
Perioden for laboratorieundersøgelse halveres således, at dyrlægen i besætninger under sundhedsrådgivningskategorien ”Almindelig rådgivning” maksimalt kan behandle samme sygdom i 6 mdr. ved flokmedicinering, før en ny prøve skal udtages. For besætninger i sundhedsrådgivningskategorierne ”Ekstra rådgivning” og ”Skærpet rådgivning” vil dette betyde perioder på hhv. 4 og 2 måneder. Der gennemføres i 2015 en kontrolkampagne med fokus på, om de indførte regler overholdes.
Udfasning af Tetracyklin
Anvendelse af Tetracyklin formodes at spille en rolle i forhold til udviklingen af MRSA. Dette må bl.a. ses i lyset af, at Tetracyklin i mange år har været et af de mest brugte antibiotika i landbruget. Fremadrettet skal brugen af Tetracyklin derfor udfases.
Øget anvendeles af vacciner i husdyrproduktionen
Øget anvendelse af vacciner vil kunne reducere behovet for anvendelse af antibiotika gennem forebyggelse af sygdom hos dyr. Der vil være fokus på anvendelse af vacciner i Gult Kort-ordningen, ved udbredelse af best practice og ved cost-benefit beregninger ved anvendelse af vacciner. Indsatsen løftes gennem et styrket samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, erhvervet, dyrlægeforeningen og universiteterne. Disse skal bl.a. vurdere behovet for yderligere tiltag, som kan stimulere anvendelsen af vacciner.
Kritiske antibiotika skal fortsat ikke anvendes i husdyrproduktionen
Kritisk vigtige antibiotika som Flurokinoloner og Cephalosporiner bør fortsat ikke anvendes i husdyrproduktionen.
Fokus på reduktion af anvendelsen af zink
Den fravænnede pattegris kan i overgangen fra flydende til fast føde ikke optage nok fast føde til få dækket sit zinkbehov. Zink er for dyr og mennesker et essentielt mikromineral og tilsættes derfor svinefoderet som fodertilsætningsstof for at sikre, at det fysiologiske behov for zink er opfyldt. Zink anvendes ligeledes som lægemiddel mod diarré hos nyligt fravænnede grise. Anvendelse af zink forøger samtidig risikoen for resistensudvikling og bør derfor – som andre metaller - anvendes så restriktivt som muligt.
Der er igangsat et treårigt forskningsprojekt på AU, der skal belyse behovet for tildeling af zink yderligere. Forskningsprojektet forventes afsluttet i 2017. På baggrund af forskningsresultaterne tages stilling til, om der er behov for yderligere regulering af zinkanvendelsen med henblik på en eventuel ændring af EU’s foderforordning- og evt. lægemiddelloven. Fødevarestyrelsen iværksætter kontrolkampagner med henblik på korrekt anvendelse af zink.
Fokus på foderkvalitetens betydning for bedre dyresundhed
Der vil blive iværksat et forskningsprojekt inden for den forskningsbaserede myndighedsaftale med henblik på at få viden om foderkvalitetens betydning for dyrenes sundhedstilstand, idet dyrenes sundhedstilstand har betydning for behovet for medicinering.
Der bliver også lagt op til hygiejnetiltag, der skal være med til at forhindre en spredning af MRSA til det omgivne samfund samt hensynet til arbejdsmiljøet, de indeholder følgende initiativer.
Fokus på bad som hygiejneforanstaltning
Ekspertgruppen anbefaler, at der indføres lovkrav om, at medarbejdere i stalden skal tage bad, før en besætning forlades. Den seneste MRSA-screening viser, at 2/3 af de danske besætninger er testet positive. Efter arbejdsmiljølovgivningen (bekendtgørelse 96/2001,§ 43, stk. 3) er der krav om, at de ansatte i svinebesætninger skal benytte de faciliteter, som kan hindre påvirkning fra og spredning af smittefarlige materialer. Det kan fx være bad. Fødevareministeriet agter i den forbindelse at sætte fokus på bad som hygiejneforanstaltning med udgangspunkt i den gældende arbejdsmiljølovgivning - i første omgang i form af en oplysningskampagne, der gennemføres i samarbejde med erhvervet og Arbejdstilsynet.
Krav om at vask af arbejdstøj skal foregå på matriklen
Støvet i tøjet kan indeholde husdyr-MRSA, idet MRSA-bakterier bindes til støvet. Der indføres krav om, at ansattes arbejdstøj skal vaskes på matriklen, eller på bedriften i de tilfælde, hvor det ikke er muligt på matriklen med henblik på at hindre, at støvet arbejdstøj spreder husdyr-MRSA til det omgivende samfund. Alternativt kan der tages forholdsregler med henblik på at hindre smittespredning, hvor besætningsejeren vælger at aflevere arbejdstøjet til et vaskeri.
Indførelse af obligatorisk hygiejnekursus
Der indføres obligatorisk hygiejnekursus for personer, der håndterer svin, hvor man gennemgår: de risici, der er forbundet med MRSA, hvordan man kan forsøge at mindske udbredelsen i staldene og hvordan man kan mindske risikoen for at sprede smitten uden for staldene. Kurset forventes at øge indsigten i effekten af hygiejnetiltag og dermed også motivationen for ansatte i svinebesætningerne til at opretholde et højt hygiejneniveau.
Styrkelse af MRSA-rådgivningstjenestenStyrkelse af MRSA-rådgivningstjenesten
Der blev som en del af fødevareministerens fempunktsplan i samarbejde med Sundhedsministeriet etableret en MRSA-rådgivningstjeneste. Rådgivningstjenesten har været aktiv siden 1. juli 2014 og har til formål at informere og rådgive om husdyr-MRSA, og hvordan man undgår smittespredning ved hygiejnemæssige forholdsregler. Der har været stor efterspørgsel efter rådgivningstjenestens ydelser og der vurderes at være grundlag for at udvide rådgivningstjenesten fra en til to fuldtidsansatte.
Styrket myndighedssamarbejde, information om MRSA og arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet underretter Fødevarestyrelsen, hvis det på tilsyn efter arbejdsmiljøloven konstateres, at der f.eks. ikke er overholdt krav om forrum. Arbejdstilsynet informerer på tilsyn om BAR Jord til Bords vejledning om husdyr-MRSA i svinebrug og om MRSA-rådgivningstjenesten.
Korrekt opbevaring af døde dyr
Det er vigtigt, at døde dyr opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt for hverken vilde dyr som gnavere m.m. eller hunde og katte at få adgang til dyrene. Den eksisterende lovgivning tager højde for dette. Målrettede kampagner bruges til at sikre overholdelse af de eksisterende regler inden for den eksisterende ramme.
Udvidelse af sundhedsrådgivningen
Sundhedsrådgivningen udvides, således at der på et af de årlige rådgivningsbesøg drøftes smittebeskyttelse med henblik på identifikation af forbedringsmuligheder på den enkelte bedrift. Herved sikres en højere sundhed i besætningen. Tiltaget er vurderet til at medføre en udvidelse af det ene årlige rådgivningsbesøg med en halv time. Yderligere vil sundhedsrådgivningen fokusere på anbefalingen om at opretholde en gennemsnitlig fravænningsalder på minimum 28 dage. Formålet er ligeledes at sikre en bedre sundhedstilstand i besætningen.
Fokus på øget anvendelse af sektionering
Erhvervets svinerådgivning sætter fokus på øget anvendelse af sektionering i stalde med effektive hygiejne- eller smittebeskyttelsesbarrierer, der med fordel kan anvendes på den enkelte besætning.
Reduktion af støvmængden i stalden
Husdyr-MRSA findes i støv, hvorfor der skal fokuseres på reduktion af støvmængden i staldene. Reduktion af støvmængden i stalden indarbejdes ligeledes i erhvervets svinerådgivning. Mulige tiltag iværksættes alt afhængig af forholdene i besætningen.
Løbende overvågningsprogram for husdyr-MRSA i svinebesætninger
Formålet er at følge udviklingen af forekomsten over tid og registrere effekten af de gennemførte MRSA-reducerende tiltag. Herunder overvågning af hvor stor forekomsten af MRSA er internt i de enkelte besætninger. Undersøgelserne gennemføres hvert andet år.
Screeningsprogram for forekomst af husdyr- MRSA i andre dyrearter
Der igangsættes et screeningsprogram for forekomst af husdyr-MRSA i f.eks. kvæg, mink, heste, fjerkræ, hunde, katte, gnavere såsom mus og rotter samt vilde fugle og insekter. Screeningsprogrammet gennemføres én gang i 2015.
Screening af økologiske svinebesætninger
Der iværksættes en screening af økologiske svinebesætninger, der skal danne grundlag for en stillingtagen til iværksættelse af en handlingsplan særligt rettet mod økologiske besætninger.
Styrket forskning i smitteveje for husdyr-MRSA
Der er i november 2014 bevilget 35 mio. kr. til at styrke den forskningsbaserede myndighedsbetjening med henblik på at styrke viden om smitteveje for husdyr-MRSA. Forskningen skal:
- belyse, hvordan og hvorfor spredningen sker i det observerede omfang,
- kortlægge smitteomfang og smitteveje til mennesker,
- kortlægge, hvordan husdyr-MRSA effektivt kan bekæmpes og/eller holdes ude af de danske svinestalde.
GUDP-projekter til forskning i alternativer til antibiotika
Der er afsat 10 mio. kr. til at forske i alternativer til antibiotika gennem GUDP. Heraf er 2,2 mio. kr. afsat til et projekt om probiotika i svineproduktion, der forventes afsluttet i 1. kvartal 2017.
Fortsat pres på EU-Kommissionen for at fremme fælles EU-strategi for at begrænse antibiotikaresistens
Bekæmpelse af resistensudvikling forudsætter en indsats på internationalt niveau. Derfor vil det være en prioritering fra dansk side at fastholde et strategisk fokus på, at EU-kommissionen fremmer en fælles EU-strategi for at begrænse antibiotikaresistens. Som led i en samlet strategi arbejdes for en etablering af:
- EU-overvågning af MRSA-forekomst.
- Fælles EU-database for antibiotikaforbrug.
- Fastsættelse af EU-målsætninger for et acceptabelt niveau af antibiotikaforbrug og heraf et afledt behov for reduktion af forbruget.
- EU-forbud mod fortjeneste for dyrlæger ved salg af antibiotika.
De samlede statsfinansielle omkostninger til handlingsplanen udgør i alt ca. 7 mio. kr., som afholdes inden for ministeriernes eksisterende rammer. Hertil kommer 45,5 mio. kr. i allerede afsatte bevillinger til øget forskning. Herudover skønnes der at være ca. 27-33 mio. kr. i årlige meromkostninger for erhvervet, heraf ca. 1,5 mio. kr. i gebyrer. Disse udgifter udgøres af aktiviteter, der gennemføres til stramninger på medicinområdet, hygiejnetiltag samt udvidelse af sundhedsrådgivningen.
Relaterede artikler
Kommentarer