DanBred opruster i Italien

DanBred oplever vækst i Italien og har oprustet på salgssiden.

DanBred vil vinde flere markedsandele på det italienske marked, og derfor har det danske genetikselskab oprustet sit salgsteam med Roberto de Pol fra B.S.T Soluzioni SRL.

Han skal ifølge en pressemeddelelse fra DanBred forstærke salgs- og servicemuligheder for de italienske kunder sammen med DanBreds nuværende agent i Italien, Rosgaard/Porktrade Group A/S, der har base ved Viborg-egnen.

Roberto de Pol har en fortid i DanBred International og er bekendt med DanBreds produkter og dermed ifølge DanBred aktiv fra dag et.

Tilknytningen af Roberto de Pol til DanBred flugter med avlsselskabets seneste tids oprustning af agenter og sælgere i Europa og resten af verden, der skal imødekomme en voksende portefølge af kunder.

"Udover vi gerne vil erobre nye lande, så vil vi også gerne forstærke os på eksisterende markeder i takt med vores markedsandele vokser. Det her er således ikke et unikt set-up, og det vil vi muligvis se mere af i fremtiden", fortæller Claus Holmgaard, salgsdirektør i Storeuropa for DanBred.

DanBred understreger, at B.S.T Soluzioni SRLs eksisterende kundeportefølje ikke vil blive påvirket af den nye aftale mellem DanBred og B.S.T Soluzioni SRL.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle