Danske forskere jagter MRSA-vaccine

Bakteriefremkaldt diarré er et globalt problem, der i alvor spænder fra en ødelagt ferie over store økonomiske omkostninger for virksomheder og militær til høj børnedødelighed og massive konsekvenser af fejlernæring i tredjeverdenslande. 

En løsning, der ligger lige for, er at vaccinere mod bakterien. Dette har man længe forsøgt at gøre, men desværre uden held. Nu bliver det måske snart muligt. Et forskerhold fra Syddansk Universitet har opnået en ny indsigt i den diarré-fremkaldende bakterie, som måske kan gøre det muligt i fremtiden at lave mere effektive vacciner mod både den og måske også en række andre sygdomsfremkaldende bakterier, skriver sdu.dk.

Ifølge universitetet har den nye type vaccine også potentiale til at bekæmpe smitte med antibiotikaresistente stafylokokker som MRSA.

"Man kan sige, at hele den måde, som vi vil lave vaccinen på, kan i princippet overføres fra den e.coli-stamme, vi arbejder med nu, til MRSA," siger postdoc ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Anders Boysen, der leder forskningsprojektet, til Landbrugsavisen.dk.

En egentlig vaccine ligger dog ikke lige for, skuffer han.

"Der vil gå mange år, desværre. Det skal først vises eksperimentielt over de næste år, om vores hypotese holder stik," forklarer han.

Det vil gå hurtigere med vacciner til dyr end til mennesker, vurderer han dog. Men han understreger, at potentialet for MRSA-vacciner er på den lange bane.

Bakterier er langt mere komplekse

For forskerne handler det i første omgang om at vise, at bakterier er langt mere komplekse, end man hidtil har troet.

"Set i det lys tror vi, at man indtil nu har udviklet vacciner ud fra et forsimplet syn på, hvad bakterien kan gøre og hvad den menneskelige organisme reagerer på. Dette kan have resulteret i, at lovende vaccinekandidater har udvist ringe eller slet ingen beskyttelse i de sene kliniske forsøgsfaser. Baseret på vores forskning kan vi nu kigge på bakteriens proteiner på en helt ny måde – og dette gør os i stand til, hvis vores hypotese er korrekt, at udvikle en helt ny klasse af vacciner”, siger Anders Boysen.

Også store økonomiske perspektiver

Den specifikke bakterie, der skal udvikles en vaccine-kandidat til, er ETEC bakterien, som er en E. coli bakterie.

Det danske forskerhold mener, at det er en speciel og hidtil meget sjældent identificeret modifikation af proteiner, som i særlig grad aktiverer kroppens immunforsvar. Hvis det er rigtigt, vil det være muligt at udvikle en vaccine indeholdende denne modifikation, der virker på klassisk vaccine-vis: Man vaccinerer med en lille og ufarlig dosis af det, som kroppen reagerer på under en infektion. Således lærer kroppen at genkende bakterien og kan angribe med fuld styrke, hvis den senere bliver udsat for infektion.

”Noget af det særlige ved dette forskningsprojekt er, at der fra dag ét har været et sigte imod en forretnings-ide og et spin out fra vores universitet. Derfor har vi fra SDU Erhverv’s side arbejdet tæt sammen med opfinderholdet for at modne de kommercielle aspekter af projekter og skaffe midler til at udvikle de tekniske. De penge, vi har fået fra Novo, skal dermed ikke gå til et nyt forskningsprojekt, men til at skabe fundamentet for et spin out med Anders i spidsen”, siger Ann Zahle Andersen, ph.d. og Business Scout ved SDU Erhverv.