Driftsleder: 75 procent rug i foderet til slagtegrise ser fornuftigt ud

Af Simon Wulff Sørensen - fortalt til Stig Bundgaard

Det ser desværre ud til, at det stigende foderforbrug har bidt sig fast. 
 
Mandag i sidste uge (17. april) færdiggjorde vi e-kontrollen for de seneste tre måneder, og fodereffektiviteten har ikke forbedret sig. Jeg havde ellers lidt håbet på, at målingerne var fejlbehæftede.
 
I forrige e-kontrol var foderforbruget steget fra til 2,64 FE pr. kg tilvækst mod 2,47 FE i kvartalet før. De nyeste tal siger et foderforbrug på 2,63 FE.
 
Det irriterer mig. P.t. har jeg sat mig et mål om at nå et foderforbrug på i snit 2,50 FE pr. kg tilvækst målt over et år. Med et snit på 2,63 FE for de seneste to kvartaler, skal der jo mirakler til for, at det vil lykkes.   
 
Til gengæld er den daglige tilvækst steget fra 1.086 gram til 1.112 gram. Det er fint i forhold til min ambition om at få rotationen ned fra 13 til 12 uger og producere flere grise.

Læs de to seneste blogs fra Simon Wulff Sørensen her:

Ung driftsleder: Vi stopper med at kastrere grise - afregning bliver spændende

Ung driftsleder: Dejligt at se grisene udnytte potentialet

De seneste måneder har jeg løbende fået vasket ventilationsskakter ned.

Flere grise eller lavere foderforbrug - hvad vejer tungest?  

Om værdien af at producere op til ekstra 1.500 grise årligt gør det op for et øget foderforbrug fra fx 2,5 til 2,6 FE pr. kg tilvækst, kan man jo vende og dreje, som man vil.

Vi er selvforsynende med korn og har ikke tænkt os at sælge et eventuelt overskudslager. Med den nuværende foderenhedspris svarer det øgede foderforbrug til ca 20 kr. pr. gris, hvilket er i omegnen af 400.000 kr om året.

Kan vi lave det der svarer til 400.000 kr i DB på 1.500 grise?

Det er nok lidt optimistisk at tro på (266 kr.), men jeg tror nu alligevel, at jeg prøver at gå efter at producere de ca. 1.500 flere grise. Holder jeg lidt igen med foderet, hvilket i min optik højest sandsynligt vil give os et bedre foderforbrug, så vil vi helt sikkert også miste noget dagligt tilvækst, og dermed også muligheden for at opretholde en 12 ugers rotation.
 
Fra e-kontrollen er det også værd at bemærke, at foderstyrken er gået i vejret fra 2,86 FE til 2,93 FE. Slutfoderstyrken er øget til 3,5 FEsv pr. dag, og det er måske her jeg skal trække i håndbremsen for at få en bedre fodereffektivitet, selv om jeg så mister tilvækst og ikke når ned på en rotation på 12 uger. Det bider sig selv i halen.

Slutforderstyrken har været 3,5 FEsv de seneste tre kvartaler, så det er i forhold til den daglige foderration, altså foderkurven, at jeg skal holde lidt igen, hvis jeg vil prøve at gøre nok ved foderforbruget.
 
Jeg kan også notere, at dødeligheden fortsat er stabil med 2 procent. Det samme er kødprocenten med et lille fald fra 63,1 til 63,0. Leveringsvægten er faldet fra 88,1 kg til 86,9 kg som en naturlig konsekvens af, at leveringspuklen til slagteriet er afviklet.

RUGANDEL PÅ 75 PROCENT SER FORNUFTIGT UD

Som jeg nævnte i min seneste blog, kører jeg et forsøg i to sektioner med 760 grise, der får en høj, fast rugandel i foderet på 75 procent fra start til slut. 
 
Jeg har nu leveret de første 100 grise fra en sektion, som er fodret på den høje rugandel. Jeg har også vejet nogle af grisene på gangen for at få et indtryk af tilvæksten, men det er kun repræsentativt, for det er en tidskrævende opgave.
 
Jeg kan ikke komme med en endelig konklusion, før der er leveret mindst et par hundrede grise mere.
 
En forsigtig og foreløbig konklusion vil være, at grisene bliver lige så hurtigt klar til slagt som ved den gængse foderstrategi, det vil sige fra start en foderblanding med 32 procent rug og fra 60 kg til slagt en rugandel på 55 procent. Det er jo positivt.
 
Vedrørende foderforbruget i forsøget, vil jeg kunne beregne tal for de to sektioner, når de er tømt.

Med 75 procent rug i foderet ser det nu ud til, at ædelysten falder lidt, fordi rugen mætter ekstra meget, og det tager lidt længere tid at spise op. Men tager de lige så meget på, som de skal, er det i princippet lige meget.

SNART FÅR VI DE FØRSTE HANGRISE

Jeg regner med, at vi meget snart vil modtage det første ugelæs på 400 grise fra vores smågriseleverandør, hvor der vil være hangrise med i puljen.
 
Som jeg fortalte i seneste blog har vi indgået aftale med Danish Crown om at levere hangrise fremover. Vores leverandør stoppede med at kastrerede grise i uge 8, og så vil der gå 7-8 uger før de første frontløber-hangrise er med i vognen, og yderligere en-to uger før vi er oppe på fuldt antal hangrise. 
 
I staldene har jeg hen over de seneste uger nedvasket ventilationsskakter med en telelanse. De bliver lidt snuskede over tid, og det kan godt gå ud over luftgennemstrømningen, uden vi har mærket til det.
 
I marken er vi stort set færdige med at pløje, gødske, køre gylle ud og så vårbyg. Vårbyggen blev sået færdig 10. april og er ved at komme op. Jeg har også hjulpet til, især med at pløje og så.
 
Vinterafgrøderne, herunder 240 hektar hybridrug, er kommet fint gennem vinteren, men det er altså også meget sjældent, at det er relevant at så rug om. Det skulle lige være på grund af åbent vand i marken.

Jeg har også været i marken og hjælpe til, især med at pløje og så.