Driftsleder i frostvejr: Det er sejt - 110 vandtrug får tæsk med forhammer

Blog fra svinebedriften: Med udsigt til frost døgnet rundt, skal Michael Krog og medarbejderstaben finde forhammeren frem for at banke is, for frilandssøerne skal så vidt muligt have adgang til vand døgnet rundt. Og så overrasker den nye genetik med Norsvin-søer, der føder en del flere grise end ventet.

Af Michael Krog, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Her i dag (onsdag, red.) er det plus en grad, men det har været frost her til morgen, for det er spejlglat. Forrige nat havde vi også frost, og for et par uger siden var der også en lille uges tid med minusgrader.

Derfor har vi et par gange været rundt om morgenen og banke hul i den is, der har dannet sig i vandtrugene. I frostvejr er det vigtigste arbejde nemlig at sørge for, at søerne har adgang til vand, så vidt muligt hele tiden.

Det er alfa og omega, at søerne har adgang til vand, for ellers bliver søernes foderoptagelse hæmmet. Vi render dog ikke rundt midt om natten og banker hul i isen. Og heldigvis kan de gamle søer som regel holde gang i truget om natten, fordi de er ude en gang i timen for at drikke. 

Det nemmeste er, hvis vi har jævn frost. Så ved søerne, at der kommer en og banker hul på isen, og så skal de op og drikke. Derefter kommer vandvognen, og så skal de op og drikke igen. Det giver et jævnt flow med dagsrutiner. Hvis det derimod fryser og tør skiftevis, skal søerne for ofte omstille sig.

Søerne har adgang til et vandtrug med en svømmer i, og når vi har bare er lidt nattefrost, er det vigtigt hver morgen at komme rundt og banke hul i isen og fjerne de flager, der kommer.

Vi har 180 farefolde i faremarken med i alt cirka 100 vandtrug. Dertil kommer 10 vandtrug hos de drægtige søer. Hos de drægtige søer er der dog 20-25 søer om hvert trug, så isen når ikke at blive så stort et problem med mindre der er tale om hård nattefrost.

Vi har mange forskellige typer vandtrug, lange og lave, lange og høje, små korte. Til de små vandtrug bliver der sat nogle ekstra murerbaljer ind, så vi er sikre på at søerne har vand nok.

Opgaven med at sikre vand til søerne i frostvejr tager selvfølgelig ekstra tid. Vores nye elev, der startede før jul, har fået tjansen. Det har ikke været så slemt endnu, men vi løber snart ind i en periode med både natte- og dagsfrost. 

FORHAMMER SKAL I BRUG

Så snart der er hul i isen, går søerne hen og drikker, så vandet er altså ikke for koldt for dem. Problemet opstår først, hvis de er uden vand i for lang tid og fordrikker sig i det - så vil vandet være for koldt.

Når der er frost i jorden, går søerne meget stille og roligt. De er rigtig hurtige til at omstille sig -  alligevel er det tydeligt at se, at de i frostvejr er hæmmet af det usikre føre, og så går de ikke går ud til vandtruget, og får det vand, de skal have. Vi ser heldigvis ikke flere benskader i frostvejr, og det er lang tid siden vi har haft en so i sygesti på grund af benskader.

Efter der er banket hul i isen, kører vi bagefter med en vandvogn og fylder vandtrugene op.

Hvis det er en hård omgang med isen, tager sådan en runde omkring 3-4 timer for faremarken plus de drægtige søer. Det er en ekstra sej omgang, hvis det fryser både nat og dag. Så er et spark mod isen ikke nok, og en forhammer skal i brug.

Forhammer skal der nok til de kommende dage, hvor det ser ud til at vi render ind i 3-4-5- dage med frost døgnet rundt. Hvis temperaturen er minus 2 grader nat og dag er det ikke så slemt. Værre er det med fx minus 2 grader om dagen og minus 10 grader, for så kan vandtrugene blive bundfrosne.

Jeg kan huske vinteren for otte år siden, hvor vi vel nærmest havde frost vejr et halvt år i træk fra midt november til midt april. Jeg kan særligt huske en morgen med 22 grader minusgrader - det var koldt.

I den periode stillede vi 50 liters murerbaljer ud, som vi fyldte med vand. Når vi kom næste morgen, var en del af dem bundfrosne. Så måtte vi have de her kæmpe isterninger ud af baljerne, og til sidst kunne vi ikke finde plads nogle steder til at lægge dem. Det var simpelthen forfærdeligt.

Så snart der er hul i isen, går søerne hen og drikker, så vandet er altså ikke for koldt for dem.

UDEN VAND FALDER FODEROPTAGELSEN

Hvis søerne i faremarken ikke får vand nok, går de fra foderet, fordi de ikke har den samme foderoptagelse. De drægtige søer æder som regel den samme mængde uanset om de skulle mangle vand et kortere tidsrum.

Mangler en so i faremarken vand i løbet af natten, efterlader den noget af foderet truget. Her gælder det om at finde balancen og finde ud af hvor meget foder, den så kan optage. Søerne må ikke blive alt for sultne, og de må heller ikke blive overfodret, så de går i stå.

Jeg har en foderseddel i traktoren, hvor jeg skriver den daglige fodermængde på for den enkelte so, som typisk går enkeltvis. Her kan jeg se, hvor meget foder, den har fået de seneste dage. Herudfra, og ud fra hvor meget foder soen har efterladt i truget, får jeg en fornemmelse af hvor meget jeg skal justere fodermængden. Typisk trækker jeg et halv kilo til 2-3 kg fra i forhold til den normale fodermængde.

Tabel 1: E-kontrol for 4. kvartal 2020

  • Levendefødte: 16,9
  • Dødfødte: 1,9
  • Diedage: 60,2
  • Dødelighed 18,7 procent
  • Fravænnede pr. årsso: 27,1
  • Kuld pr. årsso: 1,97
  • Faringsprocent: 93,2
  • Døde af årssøer: 3,92 procent

TØRRE HYTTER

En anden vigtig opgave i frostvejr er - som altid - at holde hytterne tørre inden for. 

Jeg vil dog sige, at regnvejr helt klart er værre på den front end frost, fordi søerne så altid er våde når de går ind i hytten. Jeg vil faktisk hellere have to graders frost i tre måneder end regn i tre måneder. Regn er for nedslidende og demotiverende, alt bliver smattet og ulækkert.. Min favoritårstid er foråret, og sommeren er nummer to.

I faremarken strør vi i hytterne hver anden dag. Hyppigheden er sat i vejret, når der er frost eller regnvejr.

Inden faring bliver hytterne strøet rigtig godt op med hvedehalm, og når tidspunktet for faring kommer har søerne fået lavet halmen til noget smulderværk. De nyfødte pattegrise bliver den første uge strøet med baller af byghalm, som er mere luftigt, så de kan gemme sig i det. Herefter bliver der strøet med maskine.

I alle farehytterne har vi todelte gardiner i form af plastikstrimler i døren. Når smågrisene er en uge gamle, vipper jeg den ene halvdel af strimlerne op for at få noget luft ind, ellers bliver det for klamt. Så er det også nemmere strø med maskine, og jeg undgår at det halve af halmen kommer til at ligge i forgården.

Når vi piller forgården af, stiller vi den skråt op ad hytten for at den ikke skal fryse fast i jorden, og lågerne hænger vi på hytternes løftekroge af samme grund.

Jeg vil hellere have to graders frost i tre måneder end regn i tre måneder. Regn er for nedslidende og demotiverende, alt bliver smattet og ulækkert.. Min favoritårstid er foråret, og sommeren er nummer to.

    DØDELIGHED PÅ TILFREDSSTILLENDE NIVEAU

    I år er vores dødelighed under frosten egentlig ok, og vi har ikke haft de samme udfordringer som normalt. .

    Jeg synes ikke, vi har haft de samme dødsfald omkring faring, hvor det ser ud til at søerne fryser. 

    Normalt skraber søerne efter faring halmen tilbage i hytten, hvis de fryser, fordi de tror det hjælper. Problemet er bare, at de samtidig graver alt det våde halm, der ligger i bunden at hytten, op, og så kommer smågrisene til at ligge i en halvvåd seng og småfryse, hvilket også kan være årsag til diarre. 

    I år synes jeg vi har været forskånet for halmgraveriet, men hvad det skyldes har jeg ingen idé om.

    I frostvejr arbejder jeg mere udenfor end normalt. Der er jo de samme opgaver med at fodre og strø, flytte gardiner og kigge til smågrisene de første 10 dage for at tjekke hvor godt de klarer sig. Men det tager ekstra tid at sørge for at vandtrugene er fri for is, og det tager i omegnen af en halv time ekstra at fodre på grund af kørselsforholdene..

    OVERRASKENENDE MANGE PATTEGRISE HOS NORSVIN-SØER

    Som nævnt i min seneste blog er vi ved at skifte genetik fra DanAvl til Norsvin. Vi har valgt Norsvin blandt andet for at søerne skal føde færre, men større pattegrise, så soen kan passe alle sine egne grise.

    Norsvin-søerne har levet op til forventningerne for 1. og 2. lægs søer. 

    For tiden har vi dog en del 3. og 4. lægs søer, og for de sidste fire faringshold har antallet af levendefødte udvist en eksplosiv vækst. 

    For det seneste faringshold med 29 faringer af kun Norsvin-søer, har vi skullet lavet fem ammesøer, og det er helt atypisk. De 20 af søerne har fået over 20 levendefødte pr. kuld, men på trods af antallet er de tydeligvis fortsat større end grisene fra DanAvl-søer.

    Så længe de nyfødte grise er store og livskraftige, er det en win-win situation. Det skal vi ikke klage over. Men det er nu lidt mærkeligt, for vi har fået at vide af avlsselskabet, at Norsvin-søerne er avlet efter, at de skal få 16-17 levendefødte pr. kuld og have 16 patter, så de selv kan passe de grise, de føder.

    Det positive er, at vi kan holde liv i pattegrisene. En opgørelse for sidste år viser, at vi lavede 58 ammesøer, hvor vi i alt havde vi sat 707 grise til og fravænnet de 606. Det giver en dødelighed på 14,3 procent.

    Det er fortrinligt i betragtning af, at vi sætter nyfødte grise til en 6-7 ugers lakterende so. Det er jo ikke givet, at grisene kan tåle mælken, og at soen vil acceptere pattegrisene. Det er en klar succes pt.

    Tabel 2. Opgørelse over levendefødte ved Norsvin, fire ugehold

    • Uge1:20,2
    • Uge2:17,5 
    • Uge3: 17,75
    • Uge4: 18,9
    • Gnsnit for besætning: 16,9

Faktaboks

Michael Krog

  • Klejnstrup, syd for Holstebro
  • Driftsleder siden 2009 på den økologiske familiebedrift Sdr. Klejnstrup, 39 år
  • Bedriften er ejet af Inger og Poul Pedersen
  • Faglært landmand fra Lægård Landbrugsskole 2001
  • 400 søer, produktion af 10.000 stk. 30 kilos grise, grisene omlagt til økologi i 2011
  • Effektivitet 2020: 16,7 levendefødte pr. kuld. 25,2 fravænnende grise pr. pr. årsso. 1,96 kuld pr. årsso. 57 diedage. 11 spildfoderdage pr. kuld. 92 i drægtighedssprocent. 4 procent omløbere
  • 380 hektar, heraf er 180 ejet og udlejet til to sønner, der står for hele markbruget. Afgrøderne er korn til svinefoder og frøgræs

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle