Efter lang måned med frost: Eleven har haft tjansen med at sikre vand, og det har han taget med oprejst pande

Blog fra svinebedriften: Eleven Søren har haft travlt i den kolde februar med at sikre vand til grisene. Nu ser alle på bedriften ved Holstebro frem til varmere vejr og samtidig fortsætter de positive takter med Topigs Norsvin-genetikken.

Af Michael Krog, driftsleder - fortalt til Søren Tobberup Hansen

Februar har været præget af hård frost. Jeg tror, da det var værst, at vi havde minus 17 grader, men nu ser vi alle frem til, at vejret bliver varmere og bedre.
 
Det er vores elev Søren, der har haft tjansen med at sørge for, at søerne har haft adgang til vand. Det er en sej omgang at komme igennem, når det er så koldt, men opgaven har han taget med oprejst pande.

Da temperaturerne var værst, har det nok taget helt op til fem timer dagligt for ham at slå hul i og fjerne is i vandtrugene og fylde dem igen. Han tog samme tur rundt igen om eftermiddagen.
 
I øjeblikket er vi i gang med at flytte dyrene til nye marker. Derfor bruger vi meget tid på at sætte hegn op. Øvelsen tager ti uger, da vi kører med 14 dages drift, og vi mangler at flytte tre farehold. Hytter, vand- og fodertrug skal vi også have flyttet. Vi begynder allerede sidst i februar for at have markerne klar til såning ca. 1. maj. 
 
Der opbygges jo et vist smittepres over året, og græsset er ved at være slidt helt ned, så derfor er det er en ren fornøjelse at flytte på nye mark, fordi der langsomt kommer mere grønt på markerne for hver uge, der går.
 

Februar var slem i forhold til frost. Tit og ofte skulle der slås hul i isen i vandtrugene for at sikre vand til grisene.

Vi fortsætter med at skifte genetik

Vi fortsætter med at skifte vores DanBred-dyr ud med Topigs Norsvin, der er ret robuste. Hvor vi tidligere oplevede, at en so pludselig kom til at punkt, hvor den ikke kunne mere, så er Topigs-dyrene nogle sejtrækkere. Vi har haft en del på 3. og 4. læg, og vi er nu på vej mod 5. læg. Ca. 70 procent af søerne er nu Topigs Norsvin, og vores behov for udskiftning af søer i forhold til tidligere er kraftigt reduceret, fordi de nye søer holder flere læg.
 
Den nye genetik giver også mange grise – flere end vi regnede med. Jeg 'nørder' nok lidt med tallene, så jeg deler dem op i DanBred og Topigs Norsvin, og Topigs Norsvin-søerne har i uge 7 præsteret 15,95 levendefødte grise. I uge 9 var det 18,9 levendefødte, så lidt udsving er der da.
 
På det sidste faringshold med 11-12 faringer en dag ud af 33, hvoraf mange var 3. og 4. lægssøer, var der behov for at lave 4 ammesøer.
 
De nye TN70 overhaler efter 3. og 4. læg vores DanBred-søer på antal levendefødte grise, og det hænger sammen med, at vi har zig-zag-avl. Det var nok anderledes, hvis vi købte LY-polte ind.  
 
At vi får mange levendefødte gør ikke så meget, hvis de grise vi får er store. Det er alfa omega for, at de overlever. Det gør de fleste.
 
Den seneste tid har vi set, at vores antal af dødfødte er faldet op til en halv gris pr. kuld, så vi er omkring en dødfødt gris pr. kuld nu, hvilket er super fedt. Det kan skyldes, at vi blev anbefalet at tilsætte tangmel til de drægtige søer. Vi giver cirka 30 gram pr. drægtig so og har gjort det siden december 2020. Det har vi hidtil kun givet til de fravænnede grise samt søer, som skal til at fare.

Jeg ser frem til foråret, og at vi ikke skal bruge så lang tid på at sikre vand til grisene.

     

Faktaboks

Michael Krog

  • Klejnstrup, syd for Holstebro
  • Driftsleder siden 2009 på den økologiske familiebedrift Sdr. Klejnstrup, 39 år
  • Bedriften er ejet af Inger og Poul Pedersen
  • Faglært landmand fra Lægård Landbrugsskole 2001
  • 400 søer, produktion af 10.000 stk. 30 kilos grise, grisene omlagt til økologi i 2011
  • Effektivitet 2020: 16,7 levendefødte pr. kuld. 25,2 fravænnende grise pr. pr. årsso. 1,96 kuld pr. årsso. 57 diedage. 11 spildfoderdage pr. kuld. 92 i drægtighedssprocent. 4 procent omløbere
  • 380 hektar, heraf er 180 ejet og udlejet til to sønner, der står for hele markbruget. Afgrøderne er korn til svinefoder og frøgræs

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle