Engelske slagterier falder kraftigt i antal

87 griseslagterier er der tilbage i England, efter der i løbet af 2021 igen er flere slagterier, der er lukket ned.

I lighed med Danmark, der i en årrække oplevede færre og færre griseslagterier, er der i England set den samme udvikling.

I 2000 var der godt 180 griseslagterier, men siden er det faldet stille og roligt frem til 2018, da der var godt 110 slagterier. Siden da er tilbagegang i antallet af griseslagterier taget til, og ifølge den engelske organisation AHDB er antallet af slagterier i løbet af 2021 faldet med yderligere seks styk til nu 87.

Konsolideringen i slagteriindustrien bevirker, at de 11 største slagterier står for 92 procent af de totale antal slagtninger - samme andel som i 2020.

AHDB peger på konsolideringen i industrien som en risiko, fordi de seneste år har vist, at større nedbrud kan reducere slagtekapacitet i landet og øge risikoen for, at griseproducenterne ikke kan få afhente deres grise til slagt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle