EU-grisenoteringer: Afrikansk svinepest presser noteringen i Italien

Italiens grisenotering er flere uger i træk gået i baggear som følge af smitten med afrikansk svinepest.

Italiens grisenotering tager i disse uger overskriften blandt de europæiske grisenoteringer, der generelt udviser meget stabile tendenser.

Ifølge en markedsorientering fra Danske Svineproducenter, der bygger på den ugentlige noteringssammenligning fra den tyske griseproducentforening ISN, skiller den italienske notering sig negativt ud med flere uger i streg, hvor noteringen falder kraftigt tilbage i et ellers roligt europæisk marked.

Den italienske notering er således faldet fra 18,65 kroner per kilo i uge 17 til 17,84 kroner i uge 19, som er den seneste uge med en italiensk notering.

For de fem største EU-grisenationer med aktuelle noteringer er det igen Spanien, der indtager førstepladsen med en uændret notering på 17,54 kroner per kilo. Herefter følger den franske notering, der for anden uge i træk går en smule tilbage. Denne gang syv øre til 16,31 kroner per kilo. Tyskerne følger efter med 15,99 kroner per kilo, hvorefter Holland igen følger efter med en uændret notering på 15,53 kroner per kilo.

Danmark indtager igen sidstepladsen med 13,15 kroner per kilo.

ISN betegner det europæiske slagtegrisemarkedet for at være i bealance.

- Den manglende slagtedag på Kristi Himmelfartsdag i sidste uge blev stort set opvejet af det begrænsede slagtesvineudbud i de forskellige EU-lande, så der blev ikke meldt om væsentlige udbudspukler i forbindelse med manglende slagtedage. Samtidig steg efterspørgslen efter kød. Det varme og solrige vejr med tilhørende grillaktiviteter bidrog væsentligt til at øge efterspørgslen. Eksport af grisekød til tredjelande sørgede også for et stabilt fundament på markedet, anfører ISN i markedsorienteringen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle