Faldende svinepriser bremser Axzons overskud

Axzons årsregnskab viser et overskud på 41 mio. kr. Et overskud, der er langt under det forventelige ifølge ledelsen.

Et år med faldende svinepriser i den danske landbrugskoncern Axzons A/S's produktionslande - Rusland, Ukraine og Polen - resulterer i et overskud, der er langt under det forventelige. 

Det melder ledelsen i årsrapporten, hvor de opgør et resultat efter skat for 2015 på 41,122 mio. kr. Det er næsten en fordobling i forhold til 2014, hvor overskuddet endte på godt 21 mio. kr.

Omsætningen i aktieselskabet var på knap 1,3 mia. kr., en stigning på fem procent i forhold til året før.

Svinepriser endnu dårligere

I Rusland faldt prisen per kilo solgt kød med 5,08 kr. per kilo. I Ukraine faldt den med 1,66 kr. Mens den i Polen faldt med 1,06 danske kroner. 

Selskabet havde forventet, at priserne ville falde, hvorfor de planlagde i 2014 at øge produktionskapaciteten. De nærmer sig nu en svineproduktion på 1,5 mio. svin på årsbasis. 

Priserne er dog faldet mere end frygtet, lyder det fra Axzon-ledelsen. 

kompensation gennem øget produktion

Selskabet har gået efter at forbedre produktionen og begrænse omkostningerne.

Slagteriet Prime Food i Polen trækker regnskabet op, skriver ledelsen desuden.

"Forholdene taget i betragtning, og det faktum, at det er lykkedes at dække indtægtstabet ved hjælp af produktionsforbedringer og omkostningsbegrænsninger i alle datterselskaberne samt endnu et godt resultat i slagterivirksomheden Prime Food, gør, at ledelsen er  tilfreds," skriver ledelsen i årsrapporten.

Trods usikkerheden på det østeuropæiske marked, har Axzon stadig et mål om at blive børsnoteret i løbet af 2016. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle