Fodringskoncept med enzym skal gøre grise sundere og mere klimavenlige

Udviklingen af et nyt fodringskoncept skal reducere grisenes udledning af klimagasser. Samtidig forventes det, at konceptet vil kunne forbedre grisenes sundhed og dermed reducere behovet for antibiotika og antimikrobielle stoffer i produktionen af grisekød.

Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal udvikle et fodringskoncept, som forbedrer grises mikrobiota, det vil sige de mikroorganismer, der lever i mavetarmkanalen hos grisene.

Formålet er at forbedre grisenes sundhed, reducere udledningen af klimagasser samt at forbedre grisenes vækstevne og dermed produktionsøkonomien.

Det fortæller Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse.

Det er Danisco Animal Nutrition & Health, som er en del af IFF's Health and Biosciences division, og Aarhus Universitet, som vil udvikle konceptet, og de foreløbige resultater er så lovende, at Innovationsfonden nu har bevilget 14 mio. kr. til formålet.

- Konceptet bygger på, at foderet tilsættes et særligt enzym, som gør, at der frigives såkaldte præbiotiske substrater i mavetarmkanalen hos grisene, forklarer projektleder Charlotte Horsmans Poulsen fra Danisco Animal Nutrition & Health.

De præbiotiske substrater fremmer udviklingen af en ønskelig mikrobiota i tarmen med en højere andel af vækstfremmende, gavnlige bakterier og færre metanogene arkæer, som producerer klimagassen metan.

- Vores forventning er, at det ny fodringskoncept vil reducere grisenes udledning af metan, øge deres vækst og fremme den generelle sundhed i besætningerne, siger Charlotte Horsmans Poulsen.

Danisco Animal Nutrition & Health står for udvikling af fodringskonceptet, mens Aarhus Universitet undersøger påvirkningen af grisenes udledning af metan. Endvidere skal effekten af enzymet på grisenes tilvækst, fodereffektivitet, tarmsundhed og immunrespons undersøges.

- I forhold til kvæg er der meget lavere udledninger af metan fra den enkelte gris, men fordi vi har så mange grise i Danmark, er det vigtigt også at se på mulighederne for at reducere udledningerne fra denne dyregruppe, siger seniorforsker Ole Højberg fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, der koordinerer universitetets del af projektet.

Han peger på, at et stort potentiale ved det nye fodringskoncept ligger i et reduceret klimaaftryk sammenholdt med en forbedring af grisenes sundhed og dermed et reduceret behov for at anvende antibiotika og andre antimikrobielle stoffer i produktionen.

Et højt forbrug af antibiotika fører til resistensdannelse hos de mikroorganismer, som antibiotikabehandlingen er rettet mod. Antimikrobiel resistens er et stigende problem og betragtes i dag som en global trussel mod folkesundheden.

Danmark har en stor griseproduktion, og det indebærer, at omkring 75 procent af de antimikrobielle stoffer, der anvendes i dansk husdyrproduktion, anvendes til grise.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle