Forsøg på Foulum: Grise vokser godt på kløvergræs

Mange øjne er i disse uger rettet mod Økohallen på Aarhus Universitet i Foulum. Her er en gruppe livlige svin rykket ind. De indgår i et stort projekt, der er kulminationen på flere års arbejde.

Grisene får nemlig serveret en kost, hvor en del af proteinet i foderet kommer fra kløvergræs – og ikke fra traditionelle proteinkilder så som soja.

"Vi vil gerne vise, at det er muligt at udskifte en del af den importerede soja, vi bruger i standardblandingerne, med græsprotein. Og i den her 15 procents-blanding når vi faktisk at fjerne al soja. Der er kun danske produkter i blandingen", siger forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, Lene Stødkilde-Jørgensen.

Hun står i Økohallen med en lille bøtte med grønt pulver i hånden. Pulveret er resultatet af mange års forskning. Dels er kløvergræsset, som pulveret er lavet af, dyrket på markerne omkring Foulum.

Her har forskere i en årrække arbejdet med dyrkning og håndtering af netop grøn biomasse – og det har vist sig, at dyrkning af græs både øger produktiviteten på marken, samtidig med at det medvirker til at mindske tabet eller udvaskningen af kvælstof fra markerne. Det er altså muligt at slå op til flere fluer med et smæk. 

Grisene æder og trives godt

Selve processen med at udvinde proteinet af græsset har også krævet mange mandetimer. Det er sket på bioraffineringsanlægget i Foulum, hvor der i disse måneder opføres et endnu større anlæg til produktion af græsprotein.

Ud over protein indeholder de grønne afgrøder også en fiberfraktion, der kan anvendes direkte som kvægfoder eller indgå som råvare til eksempelvis biogas- og ethanolproduktion.

Forsøget i Økohallen blev igangsat i november, hvor grisene blev fravænnet. De har siden fået en af fire foderblandinger, med forskelligt indhold af græsprotein. Og så skal de fodres, indtil de bliver slagtet i marts.

" Alle fire blandinger er lavet, så de opfylder grisenes behov. Men selv om vi på papiret har nogle gode blandinger med alle de rigtige næringsstoffer, er vi nødt til at undersøge, om grisene vokser lige så godt, som vi forventer.

Og så er første skridt at finde ud af, om de overhovedet vil æde det. Græsprotein har en meget tydelig græssmag, siger Lene Stødkilde-Jørgensen.

Men her to måneder inde i forsøget er forskerne optimistiske:

"Vi kan se, at alle fire grupper vokser rigtig godt, æder rigtig godt og generelt har det godt."

Hvad betyder græsset for kødets farve, smag og struktur?

Derudover skal forskerne undersøge, hvad græsproteinet betyder for smagen, farven og strukturen, samt fedtsyre- og vitaminindhold i kødet og spækket. Tidligere studier i kyllinger har nemlig vist en sammenhæng mellem højt indhold af umættede fedtsyrer og vitaminer i kløvergræsproteinet og indholdet i kyllingekød. 

Det resulterer i en ernæringsmæssig bedre fedtsyresammensætning med et højere indhold af omega-3 fedtsyrer. Men omvendt kan det også have en betydning for holdbarheden af kødet.

" Det er vi nødt til at undersøge nærmere, da forbrugeren forventer et produkt, der er på linje med det, de normalt køber. Så vi laver en hel masse analyser, og så forventer vi at få svar i løbet af 2019", siger Lene Stødkilde-Jørgensen.