Forsker skyder advarsel om CO2-svineri ned

Forsker har kigget nærmere på SF's udmelding om at VKO's landbrugsudspil vil resultere i én mio. ton mere CO2-udledning. Han skyder SF tal til jorden, og vurderer, at det CO2-udledningen er overvurderet med 100%.

Efter lanceringen af VKO’s landbrugsudspil, lavede SF et opslag på partiets facebookside, der lød ”Ventres grønne politik er sort. Klimaet vil lide under Venstre landbrugspolitik. 1 mio. ton mere CO2-udledning”.

Det tal skyder forsker, Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, ned, skriver DR.

Han forklarer, at der er store usikkerheder ved regnestykket, da man opstiller en række meget teoretiske præmisser og kommer frem til et resultat, som ikke er realistisk.

”Jeg vil vurdere, at der kun vil være tale om 0,5 mio. ton CO2-udledning, hvis alle forslagene bliver til virkelighed” udtaler Jørgen E. Olesen til DR.

Fejl i beregningen

SF havde deres tal fra Miljøministeriet. Dog var det ikke dem, der havde lavet regnestykket.

Miljøministeriet havde bedt Klima-, Energi og Bygningsministeriet om at udregne konsekvensen, som efterfølgende sendte det til Energistyrelsen og videre til Institut for Miljøvidenskab under Aarhus Universitet, hvor seniorforsker Steen Gyldenkærne skulle stå for beregningen.

Han havde i sin udregning for øgningen af det såkaldte harminokrav lavet en fejl og skrevet, at minimumsudledningen er det samme som maksimumsudledningen. Det er en fejl, som han er ærgerlig over.

Fejlen drejede sig primært i udregningen af harmonikravet for slagtesvin. Der var taget højde for, at svineproducenterne ville udvide deres produktioner, hvis de fik muligheden i morgen. Men tiden og svinepriserne taget i betragtning, er det ikke et særligt sandsynligt scenarie. 

Emneord landbrugspakke

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle