Det koster for meget - i form af frasorterede grise - hvis økologiske landmænd skal stoppe med at kastrare hangrisene.
Sådan lyder meldingen fra forskere under DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. De har i en ny rapport kigget på mulighederne for at undgå kastration.
"Rapporten er ikke opløftende læsning, hvis man har ambitioner om at spare grisene for kastration og samtidig bevare indtjeningen i den økologiske slagtesvineproduktion," skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
"Grunden til den ringere økonomi ved produktion af ikke-kastrerede hangrise er, at der skal frasortereres for mange grise ved slagtning som følge af den grimme ornelugt. Dette er på trods af, at ikke-kastrerede økologiske hangrise har en bedre fodereffektivitet og højere kødprocent end deres kastrerede fæller," lyder det videre.
Beregningerne viste, at produktion af kastrerede slagtesvin med en slagtevægt på 86 kg, dvs. galtgrise, havde et dækningsbidrag (DB) på 363 kr. pr. produceret gris og 1216 kr. pr. stiplads pr. år.
Produktion af grise med en tilsvarende slagtevægt, men som ikke var kastrerede, havde et DB pr. produceret gris på 187 kr. og pr. stiplads pr. år på 626 kr. Det markant lavere dækningsbidrag skyldes, at 20,9 procent af de ikke-kastrerede grise måtte frasorteres som følge af ornelugt.
Tidligere forskning har vist, at fodring med korn eller tørret cikorierod, og slagtning ved lavere vægt, 61 kg slagtevægt, kan reducere stofferne skatol og androstenon, som er skyld i ornelugten.
Fodring med korn reducerede frasorteringsprocenten til 12,2 og fodring med cikorie reducerede den til 8,6 procent. Det var ikke tilstrækkeligt til at nå op på samme niveau af dækningsbidrag som produktion af økologiske galtgrise.
Galtgrisene havde en ringere fodereffektivitet og derved højere foderudgift samt en ringere kødprocent end de ikke-kastrerede grise, men da 99 procent af galtgrisene bestod ornelugt-prøven var det den form for produktion, der gav den bedste økonomi.
Relaterede artikler
Kommentarer