Forskere på vej med objektivt mål for grisevelfærd

I et fireårigt projekt vil amerikanske forskere kontinuerligt i grisens liv måle længden af telomerer, og derved forhåbentligt finde ud af hvilke omgivelser som giver mindst stress.

Dyrevelfærd er et varmt emne, ikke mindst for grise. Det gælder også i USA, hvor der er et stigende pres fra forbrugere og dyrevelfærdsorganisationer for at forbedre grisens levevilkår.

I denne sammenhæng er det vigtigt at have et objektivt og anerkendt mål for dyrevelfærd, og derfor har amerikanske forskere taget et nyt avanceret middel i brug.

Det er nemlig ikke præcist nok et mål for dyrevelfærd blot at måle indholdet af stresshormonet cortisol i blodet, fastslår Thomas D. Parsons, professor ved University og Pennsylvania, ifølge netavisen Pigprogress.

I et fireårigt projekt vil forskerne derfor forsøge at måle længden af de såkaldte telomerer, som er aminosyrer der sidder yderst på hvert kromosom. Når mennesker eller dyr bliver ældre bliver telomererne kortere, og stress er medvirkende til denne udvikling.

Planen er derfor kontinuerligt i grisens liv at måle længden af telomerer, og derved finde ud af hvilke omgivelser som giver mindst stress. Ambitionen er, at det kan føre til en objektiv metode til at måle dyrevelfærd.

For fugle er det allerede påvist, at der er en klar sammenhæng mellem stress og længden af telomerer.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle