Frilandsproducent: De største slagtegrise er på 40 kg - og nu skal de lytte til jazz

Af Rikke Haugaard - fortalt til Stig Bundgaard

Slagtegrisene vejer nu ca. 40 kg for de største grises vedkommende, og lidt mindre for de mindste, og de er jo også født med en spredning på en måned. Det ser rigtig godt ud med grisene.

Grisene skal slagtes ved ca. 50-60 kg i august og september. Hangrisene kastrerer vi ikke, og de slagtes efter fem måneder, mens sopoltene får lov til at gå til seks måneder.

Sidste år vejede de to tungeste grise 72 kg på krogen, og dem syntes vi var lidt for fede.

Nogle synes måske, at det er en lav slagtevægt, men det skyldes jo, at vi har en sæsonproduktion, hvor vi ønsker at grisene skal have deres vækstperiode, mens der er grønt på marken, og at de kommer af agrene til september, før de begynder at grave kraftigt i marken.

Slagtegrisene vejer ca. 40 kg for de største grises vedkommende. Privatfotos

NAF-NAF BLEV HALT OG ER NØDSLAGTET

Vi har måtte nødslagte den ene af vores seks søer med navnet Naf-Naf, som er fransk for øf-øf. Hun var blevet halt, og blev slagtet for ca. en måned siden.

Vores grise går i et vildt terræn med både skov og mark. Vi har ikke haft sygdom i besætningen, men vi har nogle skader engang imellem, og det er som regel på bentøjet. Jeg formoder, at Naf-Naf har slået sig på et træ eller en sten, for grisene kan jo godt finde på at sætte i galop, hvis de bliver forskrækket over et eller andet.

Dyrlægen var ude at kigge på Naf-Naf, og han vurderede at hun ikke kunne komme til at gå igen. Hun gik nede på albuen, og blev nødslagtet ude på marken med et geværskud.

Naf-Naf var en af de fire søer, vi startede op med, og det var meget vemodigt at skulle sige farvel. Hun blev seks år gammel og nåede at få fem kuld smågrise. Naf-Naf bliver lavet til frankfurtere.

Hendes seks smågrise er heldigvis så store og velvoksne, at de er selvkørende. De har diet hos hende hele tiden, men på det sidste ikke så meget som da de var små. De moderløse grise går nu sammen med soen Åse, der er blevet lidt blidere med tiden og nu steget lidt i anseelse. Åse har selv tre smågrise, og har patter nok til at tage nogle flere ind.

Da vi slagtede Naf-Naf, havde vi lukket de andre grise fra til en anden ager, men de var jo alligevel lige ved siden af, da dyrlægen kom og skød hende, og hun blev kørt væk.

Så da jeg kom hjem fra job og var ude at se på tingenes tilstand, kom Åse hen til mig og sagde arrrff-arrfff. Det lød som: Hvad skulle det nu til for? Hun var virkelig ikke tilfreds, for Naf-Naf var jo hendes kusine.

Det er barskt, når man skal af med dyr, man har haft i mange år og har et personligt forhold til. Det er ikke planen at købe en ny so, så vi kommer til at nedskalere lidt.

Vi har ikke haft sygdom i besætningen, men vi har nogle skader engang imellem, og det er som regel på bentøjet

GRISENE SØGER LY I GRANPLANTAGEN

Grisene klarer sig fint i den sommerregn, vi har oplevet en del af den seneste tid.

De har to muligheder, de kan benytte sig af for at få læ. Enten lægger de sig i halmen i teltet, eller også går de ind i granplantagen, som de også gør meget, når det er rigtigt varmt eller blæser.

Jeg havde mine kollegaer på besøg for nylig, og da vi skulle ned at se grisene var der ingen grise. Så vi måtte ned i skoven og finde dem, og der lå de så i skovbunden, og havde gravet sig ned i nogle huller og havde det hyggeligt der.

I skoven er der svalt og godt, fordi det er sådan en dejlig klimazone. Der er også tørt, selv når det regner kraftigt, og der er læ.

Regnen har været god for vores 12 græsagre til grisene

REGNEN ER FIN FOR GRÆSAGRENE

Regnen har været god for vores 12 græsagre til grisene. Vi prøver at holde græs på agrene og flytter grisene mellem de forskellige agre.

I de agre, hvor vi såede nyt i tidligt i foråret, er græsset kommet i rigtig god vækst, mens det har været vådt. Nu har vi pludselig grønt græs på alle vores agre.

Vi har to hold grise bestående af henholdsvis to søer med kuld og fire søer med kuld. Holdet med fire søer har skiftet ager fire gange i år, og holdet med to søer to gange. Hvis der når at komme meget vækst i græsset på en ager, kan grisene godt blive lukket ud på samme ager senere på sæsonen.

De allertidligste græsagre, grisene gik på i år, er de lige blevet lukket ind på igen. Her har vi sået en urteblanding (Terra Solanum) med alle mulig slags frø som lucerne, solsikker og lupin, som grisene elsker.

Det giver en høj og tæt beplantning og bidrager til en fin variation i det foder, grisene æder. Der er også kålplanter i blandingen, som kan give skygge for bunddække i form af græs og kløver, og dem er grisene knap så vilde med.

Hvor mange dage et hold grise går på en græsager, afhænger af beplantningen. Kløvergræs er mest holdbart, og det tager længere tid inden grisene laver huller.

Leverancerne af bagerbrød og frugt-grønt fra Hørkram er gået godt og stabilt den seneste tid, så vi har talt  om at skrue ned for kornet, for ellers er vi bange for at grisene bliver for fede.

HØJSÆSON FOR GRISEPASNING

Den største udfordring lige nu er at få tid til at passe grisene. Jeg er jo deltidslandmand og har pt. ikke ferie.

Der går meget tid med at hente det recirkulerede bagerbrød og frugt- og grønt, pakke det ud og håndtere emballagen. Det foder, som grisene ikke vil æde, skal vi have komposteret.

Det er også højsæson for grisepasningen, fordi vi har mange og store grise i forhold til vinterperioden, hvor vi kun har avlsgrisene. Grisene spiser meget, og de rumsterer en del i marken. De smider jord op på trådene og laver meget ballade, som også skal håndteres.

Vi holder øje med, at de ikke får slidt for meget på agrene, og vi sørger for foldskifte om nødvendigt.

Græsset gror også lystigt uden for grisefoldene, så vi skal slå græs rundt om træer og inde i billebankerne med en buskrydder. Der er nok at se til.

NYE REGLER FOR SLAGTNING

Vi er også ved at gøre klar til nye regler for slagtning på marken. Vi samarbejder med Stensved Slagtehus, som vi har et godt samarbejde med, og som har slagtet for os i mange år.

Indtil nu har vi selv haft ansvaret for grisene, indtil de blev afleveret til slagteriet. Vi hyrede en jæger og sørgede for dyrlægekontrol til at efterse om slagtningen var gennemført tilfredsstillende. Vi har sørget for at få grisene afblødt, læsset dem på en trailer og leveret til slagteriet inden for tidsfristen.

De nye regler betyder, at det nu er slagteriet, der har ansvaret for slagtningen og skal sætte rammen om hele processen samt hyre skytte og bestille distriktsdyrlæge. Det bliver lettere for os som producenter, men også dyrere.

Vi laver nu et pilotprojekt med Stensved, hvor vi udfylder papirerne sammen og har en dialog med myndighederne for at sikre at vores måde at gøre det på svarer til, hvad de havde tænkt sig.

JAZZ OG GRIS I HAVEN   

22. juli lægger vi hus til et jazz-arrangement under Sorø Jazz-festival. En kvartet kommer og spiller afrikansk inspireret jazz i vores have, og så kan tilhørerne sidde og kigge på grisene mens de hører dejlig jazz-musik.

Det er andet år, vi er med i festivalen, og det er rigtig hyggeligt at få nogle folk på besøg, som jo nok kommer for jazzen, men også ser vores bedrift. Og grisene - de nyder at lytte til musikken.