ArkivfotoAf Gerben Hoornenborg, svinedyrlæge, Porcus
Noteringen er historisk lav. Når dette er tilfældet, får jeg tit spørgsmålet, om der ikke kan spares på omkostningerne.
Omkostninger til vacciner er tit høje, og derfor er fokus hurtigt drejet over til, om der kan spares på vacciner.
De vigtigste sygdomme
Største post inden for vacciner er grisevaccination, og derfor drøftes det tit om det er nødvendigt med vaccination mod pcv-2
Pcv-2 er årsag til blandt andet pmws, en sygdom vi så i halvfemserne og starten af det nye årtusind. Symptomerne er afmagring, pusten, diarré, blege grise, feber mm.
Derudover kom der senere et sygdomskompleks mere til, pdns. Her ses blege grise med blødninger i huden, især på den bagerste del af kroppen. Pdns opstår, når blodkar bliver ødelagt på grund af immunkomplekser mellem virus og (de store mængder) antistoffer, som grisene laver.
Pcv-2 kan også være årsag til reproduktionsproblemer i soholdet, og der kan ses dødfødte og mummier, især i gyltekuld.
På nuværende tidspunkt ser vi stort set ikke pmws mere og kun meget sjælden pdns. Der er tale om en endemisk stabil situation i Danmark. Samtidig vaccineres mange grise mod pcv-2.
Hvis der ses pcv-2 relaterede problemer, er det som regel enten i besætninger, hvor der ikke vaccineres, eller hvor effekten af vaccinen hæmmes på grund af råmælksantistoffer, der er til stede i (for) høj koncentration ved vaccination.
Er det nødvendigt at vaccinere?
Når vi nu ikke se symptomer mere, er det oplagt at spørge sig selv, om det stadigvæk er nødvendigt at vaccinere.
Vaccination af polte to gange inden første løbning er ikke den største omkostningspost, så dette fortsættes som regel.
Men det er vaccination af alle grise, der tit er til diskussion.
Hvis man er full-line producent, er risikoen fuldstændig ens egen, men hvis man sælger 30-kg grise, ligger største risiko hos aftageren, som så også skal inddrages i drøftelserne. Tit står det endda i kontrakten, at grisene skal vaccineres.
Når man skal vurdere en vaccine, skal der altid kigges på både omkostninger, men ikke mindst også på (forventet) indtjening. Dette gælder både, når noteringen er høj, men stadigvæk også når noteringeren er lav.
Selvom vi ikke ser pmws mere, har vaccinen stadigvæk en effekt på tilvækst og foderforbruget. Især med nuværende foderpriser betyder 0,1 FE ekstra pr. kg tilvækst en omkostning mellem 13,5 og 17,5 kr. pr. slagtesvin. Dette er langt mere, end vaccinen koster.
Derfor vil jeg anbefale, at hvis der stoppes med vaccination, så skal grisenes virusbelastning følges ved regelmæssig udtagning af blodprøver.
Undersøgelse af 25 blodprøver i fem pools fordelt over aldersgrupper i klima- og slagtesvinestalden giver et godt billede. På svaret kan det ses, om der er virus, men endnu vigtigere hvor meget virus. Hvis virusbelastning ser ud til at stige, kan der hurtigt startes op med vaccination igen, inden dårligere resultater viser sig i E-kontrollen.
Vaccinationer tilbage i plan
Fordelen med en grisevaccination mod en sovaccination er, at man hurtigt kan genoptage vaccinationen, idet der ikke som ved søer skal laves en basisvaccination og en booster.
Den erfaring jeg har fra besætninger, hvor der har været ønske om besparelser på vaccineomkostninger, er, at de fleste vacciner er tilbage i vaccinationsplanen igen indenfor et halvt år.
Kommentarer